Det multikulturelle samfund den 27./11.-2012

Referat den 27./11.-2012:
Skrevet af Annette

Område: det multikulturelle samfund

Materiale: teksten på side 110-111 i ”det multikulturelle samfund og det danske”

Gruppeeksamen om teksten, vi har arbejdet med i grupper:

Marie præsenterer teksten af Karen Jespersen og definerer begrebet integration som en proces for danskerne og indvandrerne.

Det danske fællesskab og nationalfølelse og danskernes tilgang til det globale.

Karen Jespersen: Det politiske og kulturelle fællesskab kan ikke skilles ad, side 111 2. Spalte. Gruppen vurderer, at hun er kommunitarist, da hun sætter fællesskabet (både det lovmæssige og kulturelle) meget højt.

En anden påstand hun har; man skal have forudsætninger for at have et arbejde. Man skal ”blande” sig der hvor ens børn går i skole (i bestyrelser osv.). For at få et arbejde skal du have kontakter, og kunne tilpasse dig et nyt samfund.

Side 111 linje 43: de to fællesskaber kan ikke deles op, som Rawls mener.

Hun fremhæver: Ikke alle er vokset op med samme baggrund, og baggrunden og opvæksten betyder noget. Vigtigt at lære det danske sprog, for at kunne forstå hinanden og nuancerne (første spalte side 111)

Begrebet integration: Indvandrere skal ikke leve som danskere, mangfoldighed er en styrke og tolerance er et vigtigt begreb i det moderne danske samfund.

Assimilation: Man kan ikke være muslim i DK. Man skal være fuldstændig som danskerne.

Segregation: Paralleller af forskellige samfund.

Hvad vil en multikulturalist sige til Jespersen? Uenig i, at det er vigtigt vi har en fælles grundkultur. Alle kulturer er vigtige.

Hvad kan være problemet med muslimer – hvorfor er det en politisk dagsorden efter der er muslimer i DK?: Man føler ikke muslimerne integrerer sig ordentligt. Skillevæg mellem danskere og muslimer. Nogle er meget ekstreme i deres tro – sharia-lovgivningen. Sharia vil nemlig undergrave demokrati og den enkeltes frihed. 

Referat d. 21.11.2012

Den. 21.11.2012 referat af Astrid
Område: Syn på det multikulturelle samfund
Materiale Side 28-31 i ''Det multikulturelle samfund - og det danske''

Det politisk-liberale samfund til debat – kommunitarisme og multikulturalisme

Side 28-31 i ’’Det multikulturelle Samfund – og det danske, Sytime, Clausen mfl. 

Vi startede modulet med at genopfriske hvad det politisk-liberale samfund var (Se noter fra den 16.11.2012 lavet af Zenia)

Gennemgang af de overstående sider, hvor Thea stiller spørgsmål til teksten, og klassen kommer med input:

Kommunitarisme står for / kommunitaristerne(Charles Taylor) mener at:

• Lægger vægt på det kulturelle fællesskab frem for individualismen

• Mener at Rawls er forskelsblind og farveblind – han overser hvor vigtigt det kulturelle fællesskab er

• Mener at kulturelle fællesskaber er vigtige for personers identitetsfølelse. 

• Legitimt at stræbe efter kulturel overlevelse (eks. At man i Canada forsøgte at bevare det franske sprog) se side 29 øverst for detaljer)

• I orden at flertallets livsanskuelse er fundamentet i samfundet.

• Kritisere Rawl’s mening om at staten kan være neutral, eller at politisk-liberalismens individualistiske menneskesyn IKKE er neutralt. Taylor mener altså at politisk liberalisme HAR noget med livanskuelse at gøre, det ER en livsanskuelse mener Taylor. Med andre ord; Rawls teori holder ikke!

Jürgen Habermas er politisk-liberalist, men bruger ikke Rawls udtryk. Han mener nemlig at det ikke er livsvanskuelsen der er privat. Han anvender i stedet etikken. 

I stedet for overlappende konsensus skal man være enige om patriotisme(fædrelandsfølelse).

Multikulturalisme: 

• Mener at kulturel mangfoldighed er godt/positivt 

men hvilke værdier ligger bag den holdning?: Det er jo relativisme, nemlig at alt er lige godt. Der er ingen der skal vurdere om hvilken kultur der er bedre en andre.

Politisk-liberalisme mener at multikulturalismen vil give et splittet samfund, hvor individet ikke ville have nogen rettigheder/individets rettigheder ville blive krænket.

_________________________________________________________________________

Efter gennemgangen af dagens lektier, så vi en diskussion mellem daværende velfærdsminister Karen Jespersen, og islam-konverterede imam Abdul Wahid Pedersen(udlandskontaktansvarlig i muslimernes fællesråd) i debatten om ekstremisme og islam. 

Link: http://www.youtube.com/watch?v=ZoICMvSZSq4

Wahid-Pedersen og mislimernes fællesråd vil lave undervisningsmateriale til børn og unge. Dette er Jespersens ikke tilfreds med da:

Jespersen mener at muslimernes fællesråd er ekstremister, da han (Wahid-Pedersen) ikke tager afstand fra stening. Samtidig siger hun at han er islamist der arbejde i demokratiet for at undergraver demokratiet. Han vil have indført Sharia-lovgivning og dermed kan han ikke lave undervisningsmateriale om radikalisering til de unge.

Wahid-Pedersen går ikke ind for stening siger han(meget tydeligt). Han siger at han arbejder på en tydeligere formulering på hans citat om at: ’’reglen om stening kommer fra gud, og at det er et vink med en vognstang om at man skal holde sig fra hinanden’’. Altså, han går ikke ind for stening/vil ikke have det indført, men kan samtidig ikke tage afstand fra det, da gud jo har sagt det/lavet loven. 

Wahid-Pedersen siger at han har været med til at afskrive den eneste(så vidt han ved) Fatwa(opfordring til pigeomskæring). Han siger at Jespersens udtalelser ødelægger Wahid-Pedersens gode arbejde på gaden, da det hun siger, ikke passer. 

Han skulle, ifølge Jespersen, skrive under på at kvinder skulle være ligestillet med mænd, at han ikke arbejder på at indføre Sharia og at han ville bevare demokratiet, for at kunne lave materialet.   

Han ville ikke tage afstand til Sharia, men ville gerne gå med til alt det Jespersen nævnte han skulle for at få lov til at lave materialet.

_________________________________________________________________________

Thea spurgte bagefter om vi kunne bruge vores teori om dagens lektie, altså politisk-liberalisme, kommunitarisme og multikulturalisme, til at definere hvilken gruppe Karen Jespersen tilhører:

Klassen mener at Karen Jespersen er kommunitarist, men at hun i debatten anvender politisk-liberalistiske argumenter.

Det multikulturelle samfund

Synspunkter på det multikulturelle samfund – fredag 16-11-2012

Starter modulet med at gennemgå det forrige forløb.

John Rawls’ synspunkter

·         1921/2002 – amerikansk filosof.

Et multikulturelt samfund – neutral betegnelse.

Det er et pluralistisk samfund, som hænger sammen med globaliseringen.

-          Multireligiøst

Problemstillingen:

Hvordan kan man have samfund med hinanden, når det er i multikulturelt samfund?

Hvad er det kit der kan få samfundet til at hænge sammen?

Han taler om et vestligt demokrati.

Politisk liberalisme.

Forudsætninger for at man kan få det samfund til at fungere.

-          Tanke og ytringsfrihed                             

-          Individuelle rettigheder.                             Statens anliggende

-          Regulering af social ulighed

Livanskuelser er noget helt privat, og dermed ikke et anliggende for staten.

Overlappende konsensus

·         Det ses som 2 rum, hvor det ene er politisk og det andet er religion. Man skal være enig i den overlappende konsensus. Vi skal være enige om politiske spilleregler, og være enige om menneskerettigheder og demokrati.

Ræsonnable religioner:

-          Det er dem der tillader deres tilhængere at være med i den overlappende konsensus.

Ikke ræsonnable religioner:

-          Det er dem der ikke tillader deres tilhængere at være med i den overlappende konsensus.

Den offentlige fornuft:

-          Du må ikke inddrage det religiøse i en offentlig debat, det er en privatsag.

-          Rationelle argumentationer.

Vi tager til sidst diskussionen med tørklæder op igen, og ser nogle klip.

 

Referat, religion - 2 november, 2012

Referat, religion - 2 november, 2012 - Rasmus Vogel

Brug teksten som eksamenstekst

Grunde til at fravælge tørklædet

1.     Præsenter teksten
Teksten er et læserbrev, fra en pige som overvejer at blive muslim. Læserbrevet kommer fra www.religion.dk.

Brevet er til Aminah Tønnesen, fra pigen Maria.

Aminah Tønnesen er en dansker, som har konverteret til islam.

2.     Redegørelse for indhold (og struktur)
Opdel teksten i emner, og afsnit. Skab overblik.

Tese- påstand/Spidsformulering. Hvordan skal jeg gå klædt? àSvar/Konklusion Som man har lyst. Påklædning gør dig ikke mindre troende. Side 11, islam kompendiet (Religion.dk)

Hendes argumentation bygger på koranfortolkninger.

Det primære er ikke, at ansigtet er dækket. Det primære er, at dække halsudskæringen.
Hovedbeklædning var en nødvendighed, grundet varmen.

Det er til for at beskytte kvinderne, ved ikke at lokke mændene til.

3.     Analyse
- Karakteristik af forfatteren (Indefra, udefra)

          Modernist. Hun er en kontekstualist, som ses ved at hun sætter det i relation til nutiden - Itjihid. Datiden – Forklaring på hvorfor man gik med tørklæde dengang. 

’’Koranens opfordring til mådehold gælder i alle livets forhold. Muslimer skal være et midtsøgende fællesskab (Ummatan wasatan)’’ – jf. Sura 2:143 og af 1. Marts 2004.

Bruger hun til at fortælle om koranens opfordringer. Hun læser det altså i koranens ånd.

- Begreber



- Tørklædet (Perspektiver til andre tekster)

’’Udtalelser -  er for en muslim i dag lige så gyldige, som de var for ca. 1400 år siden’’               - Er hovedtørklædet påbudt i Islam? (Side 8, Islamkompendiet – www.islam.dk)

’’Følgende Hadith supplerer Koranens befaling om hovedtørklædet …’’ (Side 8, Islamkompendiet – www.islam.dk)

En Hadith er en fortælling, som går fra mund til mund.

- Kvindesyn
- Islams tilblivelse
- Koranen
- Sharia – Regelsæt

4.     Perspektivering
- Andre religioner

- Jødedom – De ortodokse jøder (Beklædning)
- Kristendom – Ikke ret mange regler inden for folkekirken. (De 10 bud)

·      Diskussion omkring tørklæde, resten af timen.