Referat af: Emma
Materiale: ”Lidt buddhistiske er vi vel alle...” (2005) af Lars Mollerup.
Materiale: ”Lidt buddhistiske er vi vel alle...” (2005) af Lars Mollerup.
Vi skal på socrative.com svare på spørgsmålet:
Er teksten ”Lidt buddhistiske er vi vel alle...” set indefra eller udefra?
18 har svaret udefra, 1 har svaret indefra.
Er teksten ”Lidt buddhistiske er vi vel alle...” set indefra eller udefra?
18 har svaret udefra, 1 har svaret indefra.
Det er svært at svare på: for hvad handler teksten om? Hvis
teksten handler om buddhisme, er den set udefra, idet forfatteren Lars Mollerup
kommer fra foreningen Aeropagos, som er en kristen organisation, som vil dele
evangeliet i en multireligiøs verden. Ikke traditionelle kristne – fokus på
spiriualitet.
Indefra eller udefra?
Argumenter for indefra:
Det er en kristen, der vurderer sin egen kristendom og tager den op til revision ift. buddhismens værdier og indflydelse.
Argumenter for udefra:
Hovedreligionen i teksten er buddhisme, og forfatteren er kristen, derfor er den set udefra.
Argumenter for indefra:
Det er en kristen, der vurderer sin egen kristendom og tager den op til revision ift. buddhismens værdier og indflydelse.
Argumenter for udefra:
Hovedreligionen i teksten er buddhisme, og forfatteren er kristen, derfor er den set udefra.
Det afhænger altså af, hvad man vurderer er hovedreligionen
i teksten.
Hvad handler teksten
om? Kort sagt:
At kristendommens begrebsverden er ved at blive ”yt” i den moderne vestlige verden, det er ikke længere nok. Vi påvirkes af østlige værdier. Folk vil låne de bedste aspekter fra andre religioner – fx er reinkarnation mere ”humant” end tanken om, at når man dør, så er det enten himmel eller helvede og sådan er dét, og karma er mere håndgribeligt; handling fører til konsekvens. Vi bliver et multireligiøst/etnisk samfund og vender os derfor mod andre overbevisninger.
At kristendommens begrebsverden er ved at blive ”yt” i den moderne vestlige verden, det er ikke længere nok. Vi påvirkes af østlige værdier. Folk vil låne de bedste aspekter fra andre religioner – fx er reinkarnation mere ”humant” end tanken om, at når man dør, så er det enten himmel eller helvede og sådan er dét, og karma er mere håndgribeligt; handling fører til konsekvens. Vi bliver et multireligiøst/etnisk samfund og vender os derfor mod andre overbevisninger.
Hvad siger teksten?
Dybdegående:
Om synd:
det senmoderne menneske mener, at synd er et udtryk for forældet moral. Man står ikke længere til ansvar overfor gud, men overfor sig selv og sin samvittighed. Sekularisering = religionens rolle og betydning i samfundet er aftagende.
Om synd:
det senmoderne menneske mener, at synd er et udtryk for forældet moral. Man står ikke længere til ansvar overfor gud, men overfor sig selv og sin samvittighed. Sekularisering = religionens rolle og betydning i samfundet er aftagende.
”Merit og bevidsthed erstatter nåde og tro”.
Merit: noget, man kan optjene og bære med sig i de næste liv i målet for at opnå spirituel frigørelse
Merit: noget, man kan optjene og bære med sig i de næste liv i målet for at opnå spirituel frigørelse
(Nirvana). Man
kan give 1/7 af sin merit til en afdød man elsker, så man kan gøre deres næste
liv bedre.
Mollerup spørger, om det virkelig kan opstilles så
polariseret, at buddhismen ”tager over”: forklarer, at der kun er meget få i Danmark er er ”fuldbyrdede”
buddhister. Der findes under 10.000 og de kommer som regel fra kulturel
buddhistisk baggrund.
Buddhisme er en større udfordring for kirken end islam!
Islam indeholder mange forpligtelser og ændringer, hvorimod buddhismen er mere ”imødekommende”, hvorfor flere flirter med buddhistisk tankegods – dens værdier er ikke afskrækkende og krævende på samme måde som islam.
Islam indeholder mange forpligtelser og ændringer, hvorimod buddhismen er mere ”imødekommende”, hvorfor flere flirter med buddhistisk tankegods – dens værdier er ikke afskrækkende og krævende på samme måde som islam.
Kan man være buddhist og kristen på samme tid?
Mollerup: Man kan som kristen godt ”låne” buddhismen. F.eks reinkarnation. Kristendom: én chance, derefter stå til ansvar. Mange synes buddhismens ”udvej” er bedre, at man får flere chancer, det er mere humant. Men i buddhistisk sammenhæng er reinkarnation i virkeligheden et ubarmhjertigt begreb, selvom mange vesterlændinge tænker det er fedt, at man kan stige i graderne og få flere chancer. Men man kan jo også blive genfødt som noget dårligere (flue, guldsmed....)
Mollerup: Man kan som kristen godt ”låne” buddhismen. F.eks reinkarnation. Kristendom: én chance, derefter stå til ansvar. Mange synes buddhismens ”udvej” er bedre, at man får flere chancer, det er mere humant. Men i buddhistisk sammenhæng er reinkarnation i virkeligheden et ubarmhjertigt begreb, selvom mange vesterlændinge tænker det er fedt, at man kan stige i graderne og få flere chancer. Men man kan jo også blive genfødt som noget dårligere (flue, guldsmed....)
Mollerup synes man skal blive enige om, at det vigtige er, hvordan vi forvalter dét her liv, uanset hvad man tror på vedrørende livet bagefter (er det evigt eller ét af mange?).
Mollerup er
kontekstualist, da han anvender buddhistiske begreber i en kristen sammenhæng.
Der er ikke noget sjovt ved faget, så derfor quizzer vi som
afslutning. Vi dyster i LIVSHJULET –
samsara. Også kaldet genfødslernes kredsløb. Det udtrykker en cyklisk
tidsopfattelse, ikke en linæer (som i kristendom, jødedom og islam).
Se link: http://languagecenter.emory.edu/languages/tibetan_samsara/ for
interaktivt livshjul.
Se ”Religion og Kultur – grundbogen” s. 66 for beskrivelse af livshjulet.
Se ”Religion og Kultur – grundbogen” s. 66 for beskrivelse af livshjulet.