Mathias Just Andersen
Det Multikulturelle Samfund - Farshad Kholghi - 39/11/2012 



 

·      Politiskliberalisme: integration(leve i samfund sammen uden at have fælles kulturel baggrund) – individets rettigheder er vigtigst

·      Kommunitarisme: assimilation(man underretter sig samfundets kulturelle ståsted) – fællesskabet er vigtigst + individ og kultur

·      Multikulturalisme: segregation(man lever i parallelsamfund) – kultur er vigtigst + ingen livsanskuelse er bedre end andre 

Farshad Kholghi:

Dansk-iransk foredragsholder, skuespiller og forfatter Farshad Kholgi holdte d.27/11 et foredrag på Grenå Gymnasium. Foredraget omhandlede Kholgis flugt fra fundamentalisternes Iran og de ting han som flygtning til Danmark havde oplevet. Han fortalte om en misforstået imødekommenhed han bl.a. mødte hos sin ven Troels’ far. Han fortalte også om en lille gruppe Iranske indvandrere der, grundet deres frustrationer over at starte forfra, valgte at droppe at blive integreret.

Islam i vesten – På Koranens vej (Forlag: Tiderne Skifter):

15. Fundamentalisme af Farshad Kholgi

Vi opdelte ved klassen teksten i 4 afsnit:

Afsnit 1: Indledning + programerklæring/holdning(s.1 l.1-13)

·      Han tror på frihed, skønhed og kærlighed

·      Han anser religionerne for værende sjove historier, men understeger også at de er menneskeskabt

·      Han er ateist, men han tror på at mennesket er et åndeligt væsen

Afsnit 2: Sit liv i Iran(s.1 l.14 – s.3 l.23)

·      1979 islamisk stats fødsel – medførte for Kholgi angst og frihedsberøvelse

·      Khomeini – fundamentalismens fanebære. Han gav iranerne håb og demokrati men indførte i stedet en islamisk stat

·      Han beskriver sine venners martyrdød og hjernevask og indoktrinering

·      Lærer blev skiftet ud med analfabetiske imamer

·      Han er kritisk overfor Islam: ”Ingen muslimer kan kalde sig demokrat. Ingen muslim skal lade sig kue af vestens rådne filosofi.”

·      Taqiyeh/taqiyat løgn er tilladt hvis det fremmer fundamentalismens sag

Afsnit 3: Han fortæller om Danmark + integration i Danmark (s.3 l.24 - s.4 l.34)

·      Han mener at han kan genspejle fundamentalismen i dagens Danmark igennem koranskoler

·      Danskernes naive og stupide tolerance undergraver demokratiet i den forstand, at vi tillader mennesker der er imod basale menneskerettigheder retten til at være medlem eller stifte et demokratisk parti

Afsnit 4: Kritisere han Iran

·      ”De ønsker at adskille religion og staten; og om nogen, så ved de, hvad de snakker om”

Sekularisme

·      Han udtrykker et ønske om at åbne såkaldte: Demokratiskoler i Iran der skal være diktatorisk forebyggende

Konklusion:

Vi konkluderede ud fra teksten at Farshad Kholghi er politiskliberalist pga. hans holdninger til individets rettigheder og integration. Han forekommer desuden kritisk overfor multikulturalisme, da han er imod parallelsamfund ”…Vi ønsker at udvikle: et gennemført demokratisk samfund eller et halvhjertet demokratisk i nogle bydele og totalitært/religiøst i andre bydele.”  Han er ateistisk og stærkt imod påtvungen religion, dog siger han: ”Jeg tror, gud er klogere, end vi forestiller os”. Han er kritisk overfor ikke-ræsonable religioner. Han er udefra seende. Han går ind for sekularisme dvs. en adskillelse af kirke og stat, dette læser vi på s. 5 l.3-4: ”De ønsker at adskille religion og staten; og om nogen, så ved de, hvad de snakker om”

Efterfølgende diskuterede vi dagens anden lektie i Det multikulturelle samfund – og det danske s.62:

T.7 ”Kulturarven” af Steen Piper

Teksten diskutere kvindelig omskæring, hvorvidt indgrebet skal legaliseres eller forbydes ved lov. Teksten kalder kvindelig omskæring for (selv)destruktivt og sidestiller det med omskæring af drengebørn og piercinger. Piper tager afstand til processen men ønsker ikke at lovgive imod det, da han ikke mener det vedkommer ham. I teksten henviser han til den norske filosof Arne Næss som engang havde sagt at man skal respektere det hellige, de fremmedes sædvaner, og at man er i stand til at respektere kulturelle forskelle, to ting Piper mener man bryder når man lovgiver på dette område.

Efterfølgende så vi to film:

Hizb ut-Tahrir’s medlem, Khalid Amin blev fyret(Tv2-news interview):

Interviewet omhandler Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltnings fyringen af Hizb ut-Tahrir medlem Khalid Amin, fra hans stilling som uddannelsesvejleder. Fyringen skyldes eftersigne Amins politiske baggrund og hans medlemskab i det højre radikale islamistiske parti: Hizb ut-Tahrir. I interviewet omtales også Dansk Folkepartis forslag: Demokrati-erklæringen, der skal tvinge alle Københavns Kommunes ansatte til at skrive under på en erklæring der siger at de er for den demokratiske styreform.  

Islam det sande livssyn.

I klippet ses Khalid Amin pa talestolen til et Tahrirmøde. Amin snakker om den islamiske verden og demokrati.

Det multikulturelle samfund den 27./11.-2012

Referat den 27./11.-2012:
Skrevet af Annette

Område: det multikulturelle samfund

Materiale: teksten på side 110-111 i ”det multikulturelle samfund og det danske”

Gruppeeksamen om teksten, vi har arbejdet med i grupper:

Marie præsenterer teksten af Karen Jespersen og definerer begrebet integration som en proces for danskerne og indvandrerne.

Det danske fællesskab og nationalfølelse og danskernes tilgang til det globale.

Karen Jespersen: Det politiske og kulturelle fællesskab kan ikke skilles ad, side 111 2. Spalte. Gruppen vurderer, at hun er kommunitarist, da hun sætter fællesskabet (både det lovmæssige og kulturelle) meget højt.

En anden påstand hun har; man skal have forudsætninger for at have et arbejde. Man skal ”blande” sig der hvor ens børn går i skole (i bestyrelser osv.). For at få et arbejde skal du have kontakter, og kunne tilpasse dig et nyt samfund.

Side 111 linje 43: de to fællesskaber kan ikke deles op, som Rawls mener.

Hun fremhæver: Ikke alle er vokset op med samme baggrund, og baggrunden og opvæksten betyder noget. Vigtigt at lære det danske sprog, for at kunne forstå hinanden og nuancerne (første spalte side 111)

Begrebet integration: Indvandrere skal ikke leve som danskere, mangfoldighed er en styrke og tolerance er et vigtigt begreb i det moderne danske samfund.

Assimilation: Man kan ikke være muslim i DK. Man skal være fuldstændig som danskerne.

Segregation: Paralleller af forskellige samfund.

Hvad vil en multikulturalist sige til Jespersen? Uenig i, at det er vigtigt vi har en fælles grundkultur. Alle kulturer er vigtige.

Hvad kan være problemet med muslimer – hvorfor er det en politisk dagsorden efter der er muslimer i DK?: Man føler ikke muslimerne integrerer sig ordentligt. Skillevæg mellem danskere og muslimer. Nogle er meget ekstreme i deres tro – sharia-lovgivningen. Sharia vil nemlig undergrave demokrati og den enkeltes frihed. 

Referat d. 21.11.2012

Den. 21.11.2012 referat af Astrid
Område: Syn på det multikulturelle samfund
Materiale Side 28-31 i ''Det multikulturelle samfund - og det danske''

Det politisk-liberale samfund til debat – kommunitarisme og multikulturalisme

Side 28-31 i ’’Det multikulturelle Samfund – og det danske, Sytime, Clausen mfl. 

Vi startede modulet med at genopfriske hvad det politisk-liberale samfund var (Se noter fra den 16.11.2012 lavet af Zenia)

Gennemgang af de overstående sider, hvor Thea stiller spørgsmål til teksten, og klassen kommer med input:

Kommunitarisme står for / kommunitaristerne(Charles Taylor) mener at:

• Lægger vægt på det kulturelle fællesskab frem for individualismen

• Mener at Rawls er forskelsblind og farveblind – han overser hvor vigtigt det kulturelle fællesskab er

• Mener at kulturelle fællesskaber er vigtige for personers identitetsfølelse. 

• Legitimt at stræbe efter kulturel overlevelse (eks. At man i Canada forsøgte at bevare det franske sprog) se side 29 øverst for detaljer)

• I orden at flertallets livsanskuelse er fundamentet i samfundet.

• Kritisere Rawl’s mening om at staten kan være neutral, eller at politisk-liberalismens individualistiske menneskesyn IKKE er neutralt. Taylor mener altså at politisk liberalisme HAR noget med livanskuelse at gøre, det ER en livsanskuelse mener Taylor. Med andre ord; Rawls teori holder ikke!

Jürgen Habermas er politisk-liberalist, men bruger ikke Rawls udtryk. Han mener nemlig at det ikke er livsvanskuelsen der er privat. Han anvender i stedet etikken. 

I stedet for overlappende konsensus skal man være enige om patriotisme(fædrelandsfølelse).

Multikulturalisme: 

• Mener at kulturel mangfoldighed er godt/positivt 

men hvilke værdier ligger bag den holdning?: Det er jo relativisme, nemlig at alt er lige godt. Der er ingen der skal vurdere om hvilken kultur der er bedre en andre.

Politisk-liberalisme mener at multikulturalismen vil give et splittet samfund, hvor individet ikke ville have nogen rettigheder/individets rettigheder ville blive krænket.

_________________________________________________________________________

Efter gennemgangen af dagens lektier, så vi en diskussion mellem daværende velfærdsminister Karen Jespersen, og islam-konverterede imam Abdul Wahid Pedersen(udlandskontaktansvarlig i muslimernes fællesråd) i debatten om ekstremisme og islam. 

Link: http://www.youtube.com/watch?v=ZoICMvSZSq4

Wahid-Pedersen og mislimernes fællesråd vil lave undervisningsmateriale til børn og unge. Dette er Jespersens ikke tilfreds med da:

Jespersen mener at muslimernes fællesråd er ekstremister, da han (Wahid-Pedersen) ikke tager afstand fra stening. Samtidig siger hun at han er islamist der arbejde i demokratiet for at undergraver demokratiet. Han vil have indført Sharia-lovgivning og dermed kan han ikke lave undervisningsmateriale om radikalisering til de unge.

Wahid-Pedersen går ikke ind for stening siger han(meget tydeligt). Han siger at han arbejder på en tydeligere formulering på hans citat om at: ’’reglen om stening kommer fra gud, og at det er et vink med en vognstang om at man skal holde sig fra hinanden’’. Altså, han går ikke ind for stening/vil ikke have det indført, men kan samtidig ikke tage afstand fra det, da gud jo har sagt det/lavet loven. 

Wahid-Pedersen siger at han har været med til at afskrive den eneste(så vidt han ved) Fatwa(opfordring til pigeomskæring). Han siger at Jespersens udtalelser ødelægger Wahid-Pedersens gode arbejde på gaden, da det hun siger, ikke passer. 

Han skulle, ifølge Jespersen, skrive under på at kvinder skulle være ligestillet med mænd, at han ikke arbejder på at indføre Sharia og at han ville bevare demokratiet, for at kunne lave materialet.   

Han ville ikke tage afstand til Sharia, men ville gerne gå med til alt det Jespersen nævnte han skulle for at få lov til at lave materialet.

_________________________________________________________________________

Thea spurgte bagefter om vi kunne bruge vores teori om dagens lektie, altså politisk-liberalisme, kommunitarisme og multikulturalisme, til at definere hvilken gruppe Karen Jespersen tilhører:

Klassen mener at Karen Jespersen er kommunitarist, men at hun i debatten anvender politisk-liberalistiske argumenter.

Det multikulturelle samfund

Synspunkter på det multikulturelle samfund – fredag 16-11-2012

Starter modulet med at gennemgå det forrige forløb.

John Rawls’ synspunkter

·         1921/2002 – amerikansk filosof.

Et multikulturelt samfund – neutral betegnelse.

Det er et pluralistisk samfund, som hænger sammen med globaliseringen.

-          Multireligiøst

Problemstillingen:

Hvordan kan man have samfund med hinanden, når det er i multikulturelt samfund?

Hvad er det kit der kan få samfundet til at hænge sammen?

Han taler om et vestligt demokrati.

Politisk liberalisme.

Forudsætninger for at man kan få det samfund til at fungere.

-          Tanke og ytringsfrihed                             

-          Individuelle rettigheder.                             Statens anliggende

-          Regulering af social ulighed

Livanskuelser er noget helt privat, og dermed ikke et anliggende for staten.

Overlappende konsensus

·         Det ses som 2 rum, hvor det ene er politisk og det andet er religion. Man skal være enig i den overlappende konsensus. Vi skal være enige om politiske spilleregler, og være enige om menneskerettigheder og demokrati.

Ræsonnable religioner:

-          Det er dem der tillader deres tilhængere at være med i den overlappende konsensus.

Ikke ræsonnable religioner:

-          Det er dem der ikke tillader deres tilhængere at være med i den overlappende konsensus.

Den offentlige fornuft:

-          Du må ikke inddrage det religiøse i en offentlig debat, det er en privatsag.

-          Rationelle argumentationer.

Vi tager til sidst diskussionen med tørklæder op igen, og ser nogle klip.

 

Referat, religion - 2 november, 2012

Referat, religion - 2 november, 2012 - Rasmus Vogel

Brug teksten som eksamenstekst

Grunde til at fravælge tørklædet

1.     Præsenter teksten
Teksten er et læserbrev, fra en pige som overvejer at blive muslim. Læserbrevet kommer fra www.religion.dk.

Brevet er til Aminah Tønnesen, fra pigen Maria.

Aminah Tønnesen er en dansker, som har konverteret til islam.

2.     Redegørelse for indhold (og struktur)
Opdel teksten i emner, og afsnit. Skab overblik.

Tese- påstand/Spidsformulering. Hvordan skal jeg gå klædt? àSvar/Konklusion Som man har lyst. Påklædning gør dig ikke mindre troende. Side 11, islam kompendiet (Religion.dk)

Hendes argumentation bygger på koranfortolkninger.

Det primære er ikke, at ansigtet er dækket. Det primære er, at dække halsudskæringen.
Hovedbeklædning var en nødvendighed, grundet varmen.

Det er til for at beskytte kvinderne, ved ikke at lokke mændene til.

3.     Analyse
- Karakteristik af forfatteren (Indefra, udefra)

          Modernist. Hun er en kontekstualist, som ses ved at hun sætter det i relation til nutiden - Itjihid. Datiden – Forklaring på hvorfor man gik med tørklæde dengang. 

’’Koranens opfordring til mådehold gælder i alle livets forhold. Muslimer skal være et midtsøgende fællesskab (Ummatan wasatan)’’ – jf. Sura 2:143 og af 1. Marts 2004.

Bruger hun til at fortælle om koranens opfordringer. Hun læser det altså i koranens ånd.

- Begreber



- Tørklædet (Perspektiver til andre tekster)

’’Udtalelser -  er for en muslim i dag lige så gyldige, som de var for ca. 1400 år siden’’               - Er hovedtørklædet påbudt i Islam? (Side 8, Islamkompendiet – www.islam.dk)

’’Følgende Hadith supplerer Koranens befaling om hovedtørklædet …’’ (Side 8, Islamkompendiet – www.islam.dk)

En Hadith er en fortælling, som går fra mund til mund.

- Kvindesyn
- Islams tilblivelse
- Koranen
- Sharia – Regelsæt

4.     Perspektivering
- Andre religioner

- Jødedom – De ortodokse jøder (Beklædning)
- Kristendom – Ikke ret mange regler inden for folkekirken. (De 10 bud)

·      Diskussion omkring tørklæde, resten af timen.

Referat d. 30/10-2012 - Koranen om kvindens stilling

Nanna Berg 2.u

Vi startede med at gennemgå den læste tekst: TEKST 47: Koranen om kvindens stilling
(Der skulle skrives stikord til emneskift i teksten.)

TEKST 47: Koranen om kvindens stilling 

• Første afsnit 
• Det første stykke referere tydeligt til kønsrollerne idet: 

"I den nådige og barmhjertige Guds navn. Folk, frygt jeres Herre, Ham som skabte jer af ét væsen, som af dette væsen skabte deres mage, og fra disse to lod mængder af mænd og kvinder udbrede sig!" (Sura 4,1-35 (uddrag))

Forskellige emner i teksten til at beskrive kønsrolle:  

• Ægteskab og polygami (s. 1, l. 3-6) 
• Arveregler og arveret (s. 1, l. 11-15) 
• Advarsel eller trussel - Alt hvad der er nedskrevet i Koranen skal følges (s.1, l. 14-16 ) 
• Kvinder er utugt - handler her om utroskab (s. 1, l. 15-34) 
• Behandling af ulydige kvinder  (s. 2, l. 35-37) 

Øvrige steder, hvor der blev slået ned i teksten:  

• Beskriver at Gud bestemmer:  "Frygt, Gud" (s. 1, l. 1) 
• Beskriver at mænd står over kvinder (s. 2, l. 34) 

Religions faglige begreber der kan knyttes til teksten:  

• Uvidenhedens tid (kaldes også Jahilja): Beskriver tiden fra Abraham til Muhammed. Muhammed genoprettede den tvivl der måtte være.  
• Apologetikken: Når man forsvarer Islam 

Diskutere teksten: Kvindeundertrykkelse 

• Påstand: En enormt kvindeundertrykkende tekst ud fra vores normer og opfattelse 
• Mænd står over kvinder fordi Gud har udmærket dem
• I vores samfund er penge lig med magt: ( listen er over de rigeste personer i verden - bemærk ingen kvinder) http://da.wikipedia.org/wiki/Verdens_rigeste_personer

Hvad kan man sige om islams kvindesyn ud fra teksten: TEKST 47: Koranen om kvindens stilling?

• Islam er kvindeundertrykkende 
• Kvindesynet er forældet, passer ikke ind i vores samfund 
• I forhold til tiden var det meget moderne, at kvinderne med Koranen fik nogle rettigheder, og før havde de ingen. ( Eksempel:  Filmen der omhandlede kvinder der boede et sted hvor Sharia lovgivningen blev udført - udtalte at de efter Sharia lovgivningen blev indført havde fået langt flere rettigheder end de havde det før) 

Religions faglige begreber der kan kobles til teksten 

• Udefra: Her findes to grene 

1. Essentialisme     
2. Socialkonstruktivisme 

• Indefra: Her findes to grene 

1.  Skriftfundamentalister (Eksempel: Imam Walid Petersen) 
2. Kontekstuel (datiden 600tallet, nutiden, Koranen)(Eksempel: Mona Sheik) 

TEKSTLÆSNING

• Når vi har en tekst kan man kigge på en indefra synsvinkel og dermed sige hvad muslimer ville sige om teksten alt efter om de er skriftfundamentalister eller kontekstutalister. Man kan samtidig kigge på teksten udefra og definere om der er tale om et essentialistisk eller socialkonstruktivistisk syn.  

• Religions fagligt kan man aldrig sige hvad den sande islam er, man kan derimod undersøge hvad de forskellige mener alt efter om den er en indefra eller udefra synsvinkel.   

Herefter arbejdede vi med teksten: T. 14 Fortællingen om islams danske ansigt (af Mona Sheikh, Faith Alev, Babar Baig og Noma Malik) 

T. 14 Fortællingen om islams danske ansigt (af Mona Sheikh, Faith Alev, Babar Baig og Noma Malik) 

Følgende spørgsmål skulle besvares

1. Hvordan kan man være muslim og dansk på samme tid?
   Nogle mener at man ikke kan være begge dele på én gang. Fordi Sharia-lovgivningen er svær at forene med tanken om demokrati. Andre mener det kan være svært balancere som ung muslim mellem familie og ungdom.
2. Forklar begrebet Itjihad
   Betyder anstrengelse efter at fortolke Koranen eller Islam ind i en nutidig sammenhæng.
   Mona Sheikh mener at det er islams reformmekanisme ( man bør tolke ind i en nutidig sammenhæng)
   Islams filterfunktion
   Islam = moralsk vejleder 

Referat d. 22/10/2012: Tekstpræsentation og prøveeksamen + essentialisme og socialkonstruktivisme

Af: Emma 2.u

En tekstpræsentation:

1 )      Overblik (inddel i 3-6 afsnit) – 10%

2 )      Analysere (brug teksten som afsæt for din viden) 40%

3 )      Perspektivering à faglige bredde (til anden tekst, anden religion) 50%

% - Fordeling ved den ideelle eksamen.

Der var prøveeksamen i teksten ”Interview med den nu afdøde Kong Hussein af Jordan”. Bagefter snakkede vi om, hvordan det gik. Vi kom ind på følgende:

·         Rigtig godt med overblik, men pas på med ikke at gå for meget i dybden (linjehenvisninger osv)

·         Forstod hvad der blev ment selvom det ikke var i overensstemmelse med hvor hun selv var henne i teksten

Vi fik fem sætninger, og så skulle vi sige om udsagnet var essentialistisk eller socialkonstruktivistisk.

Essentialisme:
Mener at religionen er lig med det hellige skrift. Er generaliserende.
En essentialist tager essensen af noget og siger, at ”det her, det er kernen” – det kan både være positivt og negativt, men det er generaliserende.

Socialkonstruktivisme:
Kigger på hvordan de forskellige grupper af troende forholder sig til det hellige skrift (Islam: Koranen, Kristendom: Biblen). Mener at religioner og kulturer er dynamiske størrelser, og at religionen forandrer sig afhængigt af den kultur, den er en del af. Socialkonstruktivisme beskæftiger sig med fortolkning.

1)      ”Islam er kvindeundertrykkende.”
- Essentialisme – negativt udsagn.

2)      ”Islam er frelse for alle i en tidsalder, der er sekulariseret.”
- Essentialisme – positivt usagn.

3)      ”Islam praktiseres helt anderledes i Gellerup og i Ghana.”
- Socialkonstruktivisme.

4)      ”Hvis man kigger på buddhisme i Thailand, så vil du se flere munke på gaden end i Danmark.”
- Socialkonstruktivisme.

5)      ”Islam er barmhjertighedens religion.”
Essentialist – positivt udsagn.

Referat d. 10 okt. 2012 - Islam (Når sharia dømmer)

Referat af Anne-Sofie
______________


Lektie: At finde et billede med tilknytning til Sharia.

Vi brugte få minutter på at sammenligne billeder og snakke om billedernes betydning i forhold til det vi har læst i bogen (s.49-50).

Tavlenoter: 

Sharia - Vejen til kilden (områder inden for Sharia-lovgivningen):

   -------betegner den islamske lovgivning------

Straffelov -> stening.

Handel.

Kvindernes rettigheder.

Tro -> den rette tro.

Ritualer -> fx. de fem søjler.

__________________________

Shirk -> blasfermi - fx tilbedelse af et billede.

Sharia-loven bliver praktiseret af retsskolerne - hvilket gør at der er forskellige udgaver af sharia-lovgivningen. Grundlæggende 4 sharia'er. Man lægger vægt på nogle forskellige ting. 

Retskolerne fokusere på fire elementer, når de skal bestemme en lov:

        Koranen, Hadith, analogi og konsensus (blandt de lærde) (repitation fra forrige gang - eksemplet med breezer).

________________________

Herefter så vi filmen; Når Sharia Dømmer. Referat:

Vesterlændinge forbinder sharia-lov med voldsomme straffe - "men hvordan foregår det når man lever under sådanne forhold?"

Handler om en britisk muslimsk kvinde, er i tvivl om, hvorvidt hun vil støtte sine med-muslimer i et ønske om sharia-lov i England. Hun rejser til Nigeria for at opleve hvordan det virkelig er, at bo under sharia-lov. Staten Zamfara.

Hun møder dommer Isah ("Man kan ikke skelne mellem sharia og islam."), som lover at hun for et indblik i traditionerne i den sharia-loven i Nigeria. 

Sag om en kvinde, der kræver hustrubidrag for 11 måneder efter hun ønskede skilsmisse til skilsmissen rent faktisk at gik igennem. Hendes udtalelsen bliver først 'godtaget' efter at hun har sagt en ed.

En del af dommerens opgaver, er at mægle mellem stridende parter. 

Dommeren har noget imod at kvinden ikke bærer hijab. "Sharia-lov pålægger hende at hun skal bærer hijab." men han kan ikke dømme hende. 

Hun rejser ud for at snakke med en gruppe muslimske kvinder om deres forhold under og til sharia. Kvinderne føler at sharia giver dem fordele i nogle sager (fx. hvis en mand slår sin kone, kan han godt blive pålagt en bøde). Lovgivningen er strammere i Saudi, Afganistan og Iran. 

MEN!

Dommeren forklarer at hvis en kvinde bliver voldtaget, skal der være 4 vidner, før manden kan dømmes. Kun mænd kan vidne. Hvis hun ikke råber om hjælp, kan det være hendes egen skyld. 

Han siger også at alle står lige for sharialoven - ingen er undtaget. Men kvinden bemærker at hun ikke ser nogen rige mennesker komme til retten. 

80 piskeslag til dem der drikker - der er intet valg mellem fængselsstraf eller pisk. Dette gøres på en offentlig plads, hvor de lokale kigger på. "Skam, anger og tilgivelse er en del af sharia".

"Sharia har fået voldsraten til at falde,."

Sharia-retten har kun retsmagt over muslimske personer.

- Men man kan godt tilvælge det som kristen, da det er billigere og hurtigere end den almindelige ret - da der ikke bruges advokater.

Kvinden mener at sharia fungere på et lokalt plan. Men modsat før må advokaterne rejse frem og tilbage mellem de 70 shariaretter i staten. 

BAM - Kvinden kommer til at give hånden med en budbringer - Dommeren går i selvsving. Han siger til hende at hun skal bede Allah om tilgivelse. 

Dommer Isah kan dømme i alle retssager: mord, voldtægt, pengesager, tyveri...  og hvis der ikke er beviser eller vidner, kan han selv vælge sagens vigtighed. 90% af sagerne hander om arv, land og penge. 

En ung mand, dømt for tyveri i en sag uden beviser, bliver tildelt 10 piskeslag - ofte er det dét eller 1 år i fængsel. 

Dommeren forklarer at straffen virker afskrækkende for dem der udsættes for det - at de sjældent vender tilbage i retten for samme forbrydelse.

En sag om en ung 13 årig pige, der blev hemmeligt omvendt fra kristen til muslim af hendes mor, blev gift til en muslimsk mand. Den kristne far ønsker ikke dette og bringer derfor sagen for retten. Moderen, en muslim får den for sharia-ret, men faderen kræver den for højesteret. Her er det prøvesag, da spørgsmålet om valget af retssystem dukker op. Pigen er på daværende tidspunkt allerede 14 og gravid - hendes far og hans advokat har ikke snakket med hende om sagen.

Hun møder guvernøren og snakker med ham om sharia-ret.. Han fortæller at kun 2 har fået afhugget en hånd efter en forbrydelse. Guvernøren siger én ting om det og dommer Isah siger noget andet. 

Dommer Isah bliver ved med at sige "ingen spørgsmål, bare tro. Gør som Allahs ord siger. Ikke sige hvorfor til Allah, for Allah har besluttet hvordan det skal være. Han har skabt liv og han kan tage liv, og når han har slået dig ihjel, så skal du stå foran ham, og så kan du ikke spørge 'hvorfor?'".

"Muslimer SKAL leve under sharia-lov. Og det britiske retssystem SKAL lade muslimer praktisere det da det er en del af islam og man kan ikke adskille de to."

Hun afslutter med at nævne, at sharia-loven er en mulighed for dem der ønsker at underlægge sig. -Men den er farlig, da den kan fortolkes og misbruges. (fx. da guvernøren og dommeren siger noget forskelligt.)

Referat d. 26.09.12 - Islam

Referat 26.09.12
Referat af Charlotte

Islam
Startede med mini-prøve, med otte spørgsmål.

·         Spørgsmål 1 – Nævn Islams fem søjler

Trosbekendelsen, bønnen, almissen, fasten og pilgrimsrejsen.

·         Spørgsmål 2 – Nogle muslimer udnævner Jihad til at være den sjette søjle. Kan du sige mere om dette begreb?

Det betyder at anstrenge sig, og den åndelige kamp. Der findes den store og den lille Jihad, som er henholdsvis hjertets – og sværdets Jihad. Hjertets betyder, at man bekæmper det onde i mennesket, den største spirituelle anstrengelse. Sværdets betyder, militær anstrengelse for en retfærdig krig.

·         Spørgsmål 3 – Hvad er shirk?

At sætte noget på højde, eller ved siden af Gud. En slags blasfemi.

·         Spørgsmål 4 – Hvad betyder monoteisme?

Dyrkelsen, og troen på, at der kun findes én Gud.

·         Spørgsmål 5 – Hvad hedder muslimernes Abraham? Og hvorfor er han så vigtig – også for islam?

Han hedder Ibrahim – han havde forstået at dyrke Gud før religionen opstod. Den første muslim. Kaldes Hanif.

·         Spørgsmål 6 - Hvad er Sharia?

Sharia betyder vejen til kilden. Det er det endelige mål for at nå Allah. Sharia-lovgivningen består af de fire metodiskes principper: Koranen (Guds åbenbarede ord), Hadith (profetens sædvane), Analogislutninger (Qiyas), Konsensus (Ijma).

·         Spørgsmål 7 – Hvilke 3 typer af muslimer har vi beskæftiget os med inden for islam? Hvad er forskellen på dem (i grove træk)?

Fundamentalister - dem som vil tilbage til fundamentet.
Traditionalister – dem som vil holde fast i traditionerne.
Modernister – dem som gerne vil tilpasse sig det moderne samfund.

·         Spørgsmål 8 – Hvad er islamisme?

Islamisme er, når man tror på islam som en politisk ideologi.

Gennemgang af teksten læst til i dag – kompendiet, side 4 med Abdul Wahid Pedersen.

-       Er teksten fortalt indefra/udefra?

-       Referat – inddeles i 3 - 6 afsnit

-       Analyse

-       Perspektivering

Teksten er fortalt indefra – da Wahid Pedersen er imam, og derfor selvfølgelig muslim. Diskussion om hvorvidt Wahid Pedersen er skrift-fundamentalist/traditionalist eller modernist. Ifølge teksten er han mest skrift-fundamentalist.

Teksten på næste side i kompendiet - side 4.

Første person man støder på er Fatih Alev - overordnet traditionalist og skrift-fundamentalist. Man kan ikke have sin egen mening om Koranen.

Næste person er Sherin Khankan - formanden for foreningen Kritiske Muslimer. Modernist. Hun fokuserer på det med barmhjertighed som det vigtigste i Koranen.

Sidste person er Mona Shiek. Muslimer skal udvikle sig efter det samfund de lever i. Modernist.