Kristendom den 30./1.-13

Område: kristendom
Materiale: Bjergprædiken, side 109-110 i "Kristendom og en moderne dansk virkelighed",  "Religion i spil: Kan kristendom og naturvidenskab forenes?", Side 23 i kristendomkompendiet 'Bibelen som manual for god livsførelse' - evangalist.dk
af: Annette Astrup Pedersen

Hvad er kristen etik?; SAMVITTIGHED 
Tidligere havde man Moseloven til at "guide" os til at være etisk korrekte, det er nu samvittigheden der er den etiske guide.
Efter nyfortolkningen af Moseloven er det kun en selv, der kan dømme, hvornår man handler etisk uforsvarligt.

Luther: Et godt menneske gør gode gerninger. Gode gerninger gør ikke et menneske.

NT, markus-Evangeliet kap. 10 v.17-27, 'den rige mand': Handler om Jesus der siger, at det er svært for de meget velhavende at komme i Guds rige. Den rige mand spørger Jesus hvad han skal gøre for at komme i Guds rige og Jesus siger, at han skal sælge alt og give til de fattige. Jesus drøfter, at det er svært at komme i Guds rige, når man er velhavende med disciplene. Disciplene er bekymrede for, hvem der kan blive frelst, men Jesus siger: "For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud." 
Ligheder mellem "Den rige mand" og "Bjergprædiken: 
- etisk radikalisering
- perfekt! Sælg alle dint ting
- hav hjertet med 

Er der frelse til den rige mand, selvom han er selvisk og ikke har hjertet på rette sted, da han beder Jesus om anvisninger? --> to fortolkninger:
Nej ifølge den hist. Jesus: Frelse kræver, at manden handler etisk korrekt/er etisk fuldkommen
Ja/nej ifølge Luther: Det afhænger af Guds nåde 

5 min. pause med opfyldning af vandflasker m.m.. 

Hvad siger den hist. Jesus vs. Luther
Den historiske Jesus: Sælg lortet - Jorden går under i morgen. Drejer sig om gerninger, hvor man håber på Guds nåde - overgå de skriftkloge. 
Luther: Jorden går ikke under i morgen, men det hele er lidt ligemeget, da alt afhænger af guds nåde. GUDS NÅDE 

Religion i spil: kan kristendom og naturvidenskab forenes?
Forholdet ml. kristendom og modernitet: 
To mønstre ifh. modernitet: tage afstand el. tage imod. 
Kristendommen udfordres af naturvidenskaben. 
Galilei: Solen er universets centrum. Problemet i denne påstand: skrider mod Bibelen - Bibelen kan tage fejl. 
Darwin: evolutionsteori - mennesket stammer fra aber . Problemet: går imod skabelsesberetningen - mennesket stammer fra Adam og Eva (som stammer fra Gud) 
Hvordan reagerer kristendommen på dette? 
Forbød videnskabsbøger. 

The fundamentals (amerikansk tidsskrift): 
Imod  modernitet; evolutionsteorien, og alt der modsiger Bibelen. 

Fundamentalisme/fundamentalister: 
- bogstavelig fortolkning af hellige skrifter 
- bekæmper den moderne verdens sekularisering og moralske frigørelse -> skabe bånd ml. stat og kirke for at gøre religionen mere betydningsfuld. 

Side 23 i kristendomkompendiet 'Bibelen som manual for god livsførelse' - evangalist.dk: 
Er evangalisterne for el. imod modernitet?
Imod: 
- de siger vi skal leve som kristne før i tiden. 
- ser Bibelen som en manual. 
- "vi tror på hele Bibelen" 

Næste gang: Hvad interesserer vi os for, når man taler om kristendom og modernitet? 

 

Religion d. 28-01-2013

Område: kristendom 

Materiale: kristendom og en moderne dansk virkelighed

Referat af: Kathrine lund Andersen

Side 109-110

Der bliver snakket om de forskellige vers, og vi bliver derefter bedt om at diskutere i grupper hvad de forskellige vers handler om.

Teksten bliver delt op i to stykker.

Om loven: Jesus er ikke kommet for at nedbryde moseloven, grunden til han ikke siger det, er fordi han selv var jøde, og det ville derfor ligge ham fjernt når han selv er vokset op med den. Han vil modernisere/nyfortolke den.

 Teksterne bliver delt i 2, de gamles fortolkning af dem, og en radikalisering af teksten.

	De gamle (moseloven)	Radikalisering Jesus’ modernisering/nyfortolkning
Om vrede	”Du må ikke begå drab”	”Du må ikke være vred på din næste”
Om ægteskab	”Du må ikke bryde ægteskabet”	”Du må ikke begære andre”
Om at sværge	”Du må ikke sværge falsk”	”Du må slet ikke sværge”
Om gengældelse	”Øje for øje og tand for tand”	”Vend den anden kind til”
Om fjendekærlighed	”Du skal elske din næste og hade dine fjender”	”Man skal elske sin fjende”

I den nye fortolkning er det menneskets samvittighed der afgører hvorvidt det er forkert eller ej, ingen andre kan gøre det.

Skal man elske sinde fjender for at blive frelst? (i forhold til teksten)

Ifølge Luther: Nej fordi mennesket intet kan stille op for at få guds nåde.

Den historiske Jesus: ja, fordi dommedagen kommer og for at være beredt skal man kunne overholde de radikaliserede regler og derfor elske sine fjender.

Kan man bruge bjergprædikenen til noget, hvis ikke man er kristen?

Ja

-          Godt at man selv kan se hvad der er rigtigt/forkert.

-          Kan potentielt udrydde ondskab.

-          Personligt etisk kompas.

Nej

-          Dumt, at man ikke kan være et helt menneske.

Vi skal nu alle skrive på et stykke papir hvad vi har lært i dag.

Referat d. 25-01-2013

Referat d. 25-01-2013

Skriver: Kasper Kjær Hjelmager

Starter timen ud med at analysere en lignelse fra ”Kristendom.dk” kompendiet:

Lignelsen om arbejderne i vingården

Hvad er en lignelse?

Lignelse = Billedfortælling.

Handler ofte om:

Gudsriget

Menneskets forhold til gud

En pointe

Matt. 20,1 – 16 Lignelsen om arbejderne i vingården (S. 15 Kristendom.dk kompendiet)

Vingårdejeren = Et billede på gud

Arbejdere = Mennesket

Arbejdet = Billede på livet

Pointe: Frelse ikke betinget af menneskets indsats, men af guds nåde.

Jødisk ligning: Den Fortjene Løn.

Ligeløn

Begrundelsen er anden end i Matt. Lignelsen

- Han har fortjent sin løn

Ligheder mellem de to lignelser ”Arbejderne i Vingården” og ”Den Fortjente løn”

= Jalousi, arbejdere der ikke vil blive snydt

Uligheder mellem de to lignelser: Vingården afhænger det af gud og den aftale de havde, Fortjente løn handler om samme mængde arbejde er lig samme løn

Snakker to og to om hvordan gud skal karakteriseres i de to lignelser:

Jødedom =

Gud: Retfærdig, Dømmer Efter fortjeneste

Frelses opfattelse: Betinget af menneskets indsats (Overholde Moseloven)

Kristendom =

Gud: Barmhjertig

Frelses opfattelse: Betingelsesløs frelse

Luk. 14,13 – 24 Lignelsen om det store festmåltid (s. 15 Kristendom.dk kompendiet)

To muligheder/ Dobbelte udgang (Himlen eller helvede)

Hvis du vil i himlen skal du tage imod, og lad dig blive ført af gud

Ser Video ”Homo, himmel eller helvede”.

Personer i video:

Gunhild (Lesbisk, altid set sig selv mest som dreng, mener ikke dreng – kvinde forhold er det gud har skabt os for, kamp for hvad hun vil med sit liv.)

Jonas (Homoseksuel, er kristen så føler sig splittet, er bange for at ryge i helvede, lever i cølibat da kristendom og homoseksualitet ikke kan blandes, men vil gerne blande de to ting.)

Akcept/ Jørgen Henriksen

Basis/ Jakob Winter (Moderne syn på kristendom og homoseksualitet.)

Karsten Nissen

Keld Holm

Referat d. 24.1.2013 - Grith Jakobsen

Oversigt.
1. Den historiske Jesus
2. Frelses- og velsignelsesreligioner
3. Google Luther

Tekster brugt:
- ”Den historiske Jesus” s. 10-12 i Kristendom-kompendiet.
- ”Frelses- og velsignelsesreligioner” s. 13 i Kristendom-kompendiet.

Den historiske Jesus

Har Jesus rent faktisk levet? Er det en myte?
Jesus har levet, men alle historier om ham ikke nødvendigvis sande.
Der er den historiske Jesus og mytens Jesus.
Der findes én Jesus, men der er 2 "versioner":
Mytens Jesus:
- Hans fødeby var Bethlehem(Jesus fra Bethlehem)
- Guds søn
- Han er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria
- Enebarn
Historisk Jesus:
- Hans fødeby var Nazareth(Jesus fra Nazarath)
- Et almindeligt menneske
- Stærkt religiøs tømrer
- Prædiker om Riget (hvor vi alle ender)
- Dommedagsprædikant/profet (en der prædiker om jordens forudsigelse) Man kan også sige at han var en eskatologisk prædikant(Eskatologi, de sidste dage)
- Han havde 2 søstre og 4 brødre
- Bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline – Det nye testamente

V23 – Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer. 
Det bliver underbygget af det ubekvemme udsagn(s. 10 i kompendiet) – ”Dommedag er umiddelbart forestående(Matt. 10,23)
I denne tid er kristendommen ved at blive til. De kristne bliver forfulgt.

Frelses- og velsignelsesreligioner

Hvorfor er det vigtigt at forstå denne skelnen mellem Frelses- og velsignelsesreligioner?
At forstå religion. At det er forskelligt fra religion til religion hvordan de forskellige frelser og velsignelser er. Det har en stor betydning for hvordan man hver især lever sit liv.

Velsignelses-religion:
- Det gamle testamente(jødedommen=velsignelses-religion)
- Det jordiske liv, fokus på livet vi har lige nu, her på jorden og ”få det bedste ud af det”.
- Hvis man overholder guds love, har man et godt liv her på jorden.
- Guds straf: 10 plager
- Guds velsignelse: fx en vellykket høst
Frelses-religion:
- Det nye testamente
- Livet efter døden, fokus på at sikre sig frelse fra det jordiske liv.
- Hvis man overholder guds love, bliver man frelst og får en plads i himmeriget
- Frelse: At komme i himmeriget.
-
Kristen frelse: En hinsides frelse. At komme i himmeriget efter det jordiske liv.


Opgave.
Læse de 3 tekster på s. 14 i Kristendom-kompendiet, vi skal tage stilling til om teksten stammer fra Det Gamle Testamente eller Det Nye Testamente.

Tekst 1, skrevet af Apostelen Paulus. Kapitel 15, vers 50 i 1. Korintherbrev (apostel er en der følger Jesus, synonym for desciple.)
Det stammer fra Det Nye Testamente. Mennesket kan ikke arve guds rige, himmerige kan ikke findes på jord. Altså peger det mod det Nye Testamente, da det handler om livet efter døden i himmerige, som ikke findes på jorden.

Tekst 2, skrevet af Prædikeren. Kapitel 8, vers 14 i Prædikerens bog.
Det stammer fra Det Gamle Testamente. Der bliver snakket meget om livet på jorden, ”spise, drikke og være glad!”, det peger på GT da det er det jordiske liv.

Tekst 3, skrevet af Apostelen Paulus. Kapitel 15, vers 12 i 1. Korintherbrev.(apostel er en der følger Jesus, synonym for desciple.)
Det stammer fra Det Nye Testamente, ”Opstanden fra de døde”, det er jo så et liv efter døden. Det må derfor pege på det nye Testamente. Bare at Kristus nævnes, siger at det er det nye Testamente. Altså frelses-religion. ”Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker”(linje 9)= At vi har et liv mere, at det næste liv er mindst ligeså vigtigt som dette liv.
”Hvis vi kun i dette liv tror, er vi ynkelige, vi skal også tro på et liv efter døden.” Det er budskabet.

Frelse ifølge Luther (1483-1546)

http://www.kristendom.dk/artikel/266884:Troens-hovedpersoner--Martin-Luther--1483-1546 (lille info side)
- Luther var en central person i reformationen.
- Den evangeliske/lutherske folkekirke
- Det er kun gud der bestemmer hvem der bliver frelst. Man kan ikke betale sig fra det, som fx afladsbreve, et brev man køber hvis man har syndet, og når man så køber det så får man nedsat sin tid i skærsilden.
- Opgør med afladshandel – Mennesket kan intet gøre for at blive frelst.
- Frelse er noget gud giver den enkelte

Religionsnotater af Tomas William Rosier Lassen d.2!

Udgangspunkt i teksten Kristendom.dk, side 3 – 9.

Bibel oversigt udleveret også.

GT  -> Det gamle testamente                

Ting vi skal nå: 1) Hvad er GT? 2) Frelse i GT. 3) Pagtidslinje. 4) Analyse af GT og NT teksten.

GT= livet før Jesus

Fra ca. 7000 år f.kr -> skabelsesberetningen.

Moseloven -> 613(Rituelle, moralske, spiseforbud) -> SKAL OVERHOLDES.  Ergo: Lovreligion.

Teokratisk samfund -> Guds’ styre. (Teo=Gud)(Krati=styre)

Kronologisk tidslinje:

Guds pagt med Noa: Aldrig igen at sende en syndeflod og udradere menneskeheden. ->

Abraham: Gud lover at Israelitterne bliver et stort og mægtigt folk, men efterkommerne skal pikcuttes.(Abraham er stamfar til de 3 Abrahamistiske religioner: Kristendom, Islam og Jødedom) ->

Moses: Gud lover at hjælpe jødefolket med at erobre Israel og beskytte dem mod fjender(Og giver ham de 10 bud og Moseloven, oppe på Sinai bjerget.. ->

David’s pagt: Gud lovede David, slægten fra Betlehem, til evig tid at være velsignet. ->

Jesus Kristus: Gud har lovet at frelse de kristne forsoninger of frelse Jesus, som er offeret på korset, men de skal modtage en gave.

Frelse for Jødedom:  Ved overholdelse af Moseloven, er gevinsten ved frelse en dennesidig velsignelse(Det her livs) frelse. Kunne være at lønnen som bankrådgiver stiger(Joke). Kollektiv frelse.

Frelse for Kristendom: Befrielse fra synd, ren samvittighed, plads i himmel( De sidste tider/Eskatologi). Hinsides(Det næstes) frelse. Individuel frelse.

D. 11/1 2013

Referat d. 11/1 2013 - Karen Bjørn Sørensen

m.Socrative.com

Vi starter timen med at gå ind på siden m.socrative.com hvor vi i hemmelighed skulle stemme på om vi mente Søren Krarup var hhv. politiskliberalist, kommunitarist eller multikulturalist. Flertallet var enige om at han var kommunitarist.

Søren Krarup: Religionsfrihed

Søren Krarup

DF

Sognepræst

Tidehverv det er han teologiske baggrund.

Tekstens tema

Kristendommen er hele grundlaget for vores religionsfrihed.

Han starter med at sige at: Religionsfrihed betyder ikke at alle guder er lige gode.

Krarup er oppe imod islam, han siger at det svare til at være vantro hvis man anderkender Islam, man er vantro nid kristendommen, man er imod ens egen religion hvis man anderkender islam.

         Krarup frygter tvangen inden for islam, han mener der følger tvang med islam f.eks. sharia lov (s. 175 sidste linje) ”Hvordan er det, de borgerlige og religiøse forhold er dér, hvor islam hersker og en hellig lov tvinger alt i samfundet ind under Koranens regler? Nej, friheden er uløseligt knyttet til den kristendom, der forkynder troen på Kristus, ikke pluralisme og ligegyldighed, og derfor skal vi besinde os på virkeligheden i vores land, før vi lader os lokke af de gængse, humanske fraser til at opgive os selv og gøre os til tomme hylstre – uden udgangspunkt, uden historien, uden en given, åndelig bundethed.

Krarup frygter også pluralister (s. 175 linje 19) Krarup går ikke ind for religionslighed som pluralismen gør, Krarup går ind for religionsfrihed.

Krarup mener at friheden skal være det bærende element, da kristendommen ifølge Krarup er frihed.

         Krarup er ikke multikulturalist da han prioritere kristendommen højere end andre religioner. ”Alle gider er ikke lige gode”

         Krarup er ikke politiskliberalist da han fokusere på at traditionerne.  Der er et offentligt rum og et personligt rum, men Krarup bruger gud til at argumenterer og sætter det sammen med religionsfrihed. (s. 175 linje 16) eller (s. 175 linje 32) eller (s. 176 øverste linjer) Altså Krarup argumentere med kristendommen i den offentlige rum.

         Krarup er Kommunitarist da han mener at fællesskabet i samfundet skal være samlet omkring kristendommen. (s. 176)

Her efter skulle vi snakke om hvordan vi så os selv, om vi så os selv som politiskliberalist, kommunitarist eller mutikulturalist.

Vi snakkede om hvordan kristendommen så ud under Jesu tid er der forskel på den, den gang og nu?

Essentialimse: Det vigtigste efter egen fortolkning (næstekærlighed er kernen i kristendommen)

Socialkonstruktovisme: Det er religionsfagligt, man fortolker på det, man ser på at der findes forskellige kristendomme, derfor ser man at religionen er en del af kulturen. (kulture ændre sig gennemhistorien)

”Hvad handler kristendom om?” Spørgsmålet blev kastet ud i klassen.

-   De 10 bud

-   Frelse

-   Tilgivelse

-   Næstekærlighed

-   Almægtig gud

-   Jesus

”Hvad går den kristne grundfortælling ud på?”

-   Trosbekendelsen

-   Skabelsesmyten (paradisiske tilstand)

-   Syndefaldsmyten (mennesket fejler)

-   Genoprettelsesmyten (Jesus frelser verden)

-   De sidste tider (I dag)

Slutter af med at hygge med film.

Referat Tirsdag d. 8/1 2013

Allan Poulsen: Jul i det multikulturelle sammenhold

Besvarelse af udleveret spørgsmål:

http://www.information.dk/62022

Referencer til bogen ”Kristendom – og en moderne dansk virkelighed”
T50 side. 171-174

1.      Hvad er Allan Poulsens hovedsynspunkt

Allan Poulsen går ind for religions frihed men ikke lighed.

Citat: ”Min påstand er, at ophøjelsen af religionslighed til et overordnet ideal vil være til skade for både Danmark og det globale samfund.” (Side 172 linje 10)

2.      Hvordan argumentere han?

Allan Poulsen bruger mange glidebaneargumenter, og sætter spørgsmålstegn ved: hvor går grænsen ved religionsfrihed? eksempelvis nævner han at, for at opnå total religionslighed, må der ikke længere må være juleaktiviteter på offentlige institutioner da det er en kristen højtid, man må heller ikke fejre sin fødselsdag da dette er diskriminerende for Jehovas Vidner, Allan Poulsen nævner endda så vidt at Jellingestenen ikke kan blive stående, da den kan virke stødende over for andre religioner. (Side 172 linje 23 - Side 173 linje 5)

Kristendommen er ikke nødvendigvis det sande men det er en del af Danmarks historie og derfor skal det vedholdes mener Allan Poulsen.

3.      Find spidsformuleringer i teksten.

”Det lader sig ikke gøre at have et samfund hvor der hersker fuldstændig religonslighed” (s. 173 l. 1-3)

 ”Min påstand er, at ophøjelsen af religionslighed til et overordnet ideal vil være til skade for både Danmark og det globale samfund.” (Side 172 linje 10)

4.      Hvem er Allan Poulsen oppe i mod?

Tim Jensen og andre religionshistorikere.

5.      Sæt Alan Poulsens synspunkter i relation til de tre synsvinkler på det multikulturelle som vi har arbejdet med.

Multikulturalisme: religionsfrihed – kulturenes rettigheder.

Politiskliberalisme: ligger vægt på individet – individets rettigheder.

Kommunitarisme: ligger vægt på fællesskabet – Allan Poulsen.

Religionsfrihed – kulturene bevares for fællesskabets skyld.

Allan Poulsen mener man skal fremme Majoriteten.

I grupperne – Hvad ved i om Jesus?

Den historiske Jesus:

Vi ved han har eksisteret fra romerske nedskrifter og at han blev korsfæstet af romerne, at han er fra Nazareth og at han er jøde.

Mytens Jesus:

Ifølge biblen og myter ved vi:

-          Født i Jerusalem – i en stald

-          Jomfru Marie gjort gravid af Helligånden

-           ”Søn” af en tømmer

-          Korsfæstet Langfredag

-          Steg til himmels Himmelfartsdag

-          En del af tre enigheden

-          Han kunne gå på vandet

-          Han kunne lave vand til vin og sten til brød

-          Fejre hans fødsel juleaften

-          Han er jøde

-          Sidste Nader sammen med de 12 disciple

-          Døbt af Johannes

-          Begravet i en gravhule og genopstod 

Referat 05/12/12 Scientology

Andreas Søndergaard

Scientology

05/12/12

Spørgsmål til klassen: ”Hvorfor er der ønske om at lære noget om Scientology?”

·         Ny religion

·         Hemmelighedskræmmeri

·         Kendte medlemmer (Tom Cruise)

·         Koster penge

·         ”Langt ude”

·         Tror de selv på det eller er det en pengemaskine.

Hvad er Scientology og hvad om handler religionen?

Titan = menneskets ånd – Titanerne er noget du skal af med fordi de får dig til at gøre dårlige ting. Dem skal du af med. De ”dårlige” spændinger kan måles med et såkaldt ”e-meter”. Scientology er en meget hemmelig religion, og for at få viden om religionen, skal du betale penge og stige i niveau.

Mennesket er ifølge Scientology udødeligt og ånderne lever videre.

Vi ser afsnittet af Danmark ifølge Bubber hvor han besøger Scientology.

Bubber ønsker at stille spørgsmål ved Scientology, finde ud af hvad det drejer sig om og hvad der gør folk i Scientology lykkelige. Scientology mener at medierne udstiller dem i medierne, men Bubber har fået lov til at komme helt tæt på. Det har han, fordi han har lovet at han ikke snakker med ex-medlemmer.

Han besøger Scientologys hovedkvarter i København, hvor han vises rundt af presseansvarlige fra Scientology, Annette, viser ham rundt. Kopi af Hubbards kontor. De ønsker at rense mennesket for negativitet, igennem kurser. Mennesket skal opnå at kende sit åndelige. Man skal klatre op af en rangstige, og hvert niveau koster penge.

Bubber ser folk der bygger ler modeller, hører lydoptagelser og folk der får åndelig vejledning. Hun kan ikke lave en rigtig åndelig test med et e-meter. Han får vist hvordan testen fungerer. Sessionen kan ikke laves fordi det ikke er de rette rammer.

Bubber ser en navngivning hvor han ser et barn blive optaget i Scientology.

De bor i hovedkvarteret, men må ikke se hvordan de bor.

Bubber er på kursus om lykke. Han ser en film om emnet, og han siger at meget af det er rigtigt. Man skal ifølge ham identificere sig med den svage, og forsøge at forstå.

Nye medlemmer kommer sådan set bare ind fra gaden, og kan blive optaget hvis de ønsker.

Bubber besøger den højst uddannede inden for Scientology i Danmark. Hans barn går på en dansk friskole. Skolen har eftersigende ikke noget med Scientology at gøre. Men alle på skolen bliver undervist med Hubbarts metoder, og 90 % af lærerne er i Scientology.

Besøger de højst uddannede hjemme i deres hjem. De er begge nået til det højeste niveau, og har betalt ca. 800.000 kr. til sammen. Bubber forsøger at komme ind til sagens kerne, og forsøger at få ham til at lave en auditering på ham men igen får han at vide, at situationen ikke er rigtig. E-meteret giver udslag da Bubber tænker på en ulykke han har haft.

Han føler stadig ikke han er kommet tæt nok på, og han får stadig ikke nogen konkrete svar. Religionen er ifølge Bubber, enormt teoretisk og besværlig.

Bubber ønsker at hente information fra en modpart. Han ønsker at se religionen fra to sider. Annette (den presseansvarlige) bliver aggressiv!

Programmet skal ende ud i et foredrag. Bubber holder foredraget. Han siger under foredraget at han ønsker en modpart. Det er for poleret, ensidigt og fint. Nogle under foredraget kan godt følge ham, at folk skal kunne se det gode ved Scientology i forhold til noget.

Scientology lukker, efter foredraget og efter at han har forsøgt at få et ex-medlem med, helt af og ønsker ikke at Bubber skal se mere.

Reaktioner efterfølgende:

·         Hvis man ikke ønsker være med mere, er man bare en afhopper.

·         De allermest uddannede får penge af sekten.

·         Programmet virker opstillet.

·         Forsøger at fjerne negativitet.

Hvorfor er der så mange medlemmer?

·         Fred i sindet

·         Tryghed – et sted man hører til

·         Bliver lovet at man kan blive supermennesker

·         Mennesket er nysgerrigt.

·         Søger noget at gå op i.

·         Man er NOGET når man kommer højere op i niveau. 

Man kan dog opbygge en stor gæld til Scientology.

Ser negativ video om Scientology.

-          Beskriver Scientologys grundteorier på en sjov, men negativ måde.

Ser video med afhopperen Robert Damm.

Man mister sit sociale netværk og sine venner fra den ene dag til den anden. Han skriver på en hjemmeside om hvordan han har oplevet korruption i topledelsen af Scientology. Han beskylder dem for ikke at ønske at gøre medlemmerne frie, men kun at lave lydige disciple som betaler en masse penge. Efter han har sendt en skrivelse om den rundt, er der en masse fra Scientology som er blevet tvivlere, og enkelte har også meldt sig ud.

OT-niveauerne har ifølge Damm en funktion. De er fascinerede, men samtidig er det ikke alle der har mulighed for at betale for ekstra niveauer. Han blev ikke et supermenneske som lovet, men det har sat sine spor på ham alligevel. Man må leve op til idealer som man ikke kan stå inden for. Han foregiver, over for dem som er på lavere OT- niveau, at han er blevet et supermenneske hvilket ikke er tilfældet. Han har spillet sig selv ind i en løgn.

Diskussion på klassen:

”Hvordan kan man religionsfaglig kritisere Scientology?”

Historien er langt ude! - men myten kan ikke kritiseres (i forhold til f.eks. nordisk mytologi).

John Rawls: Er religionen en ræsonnabel religion?

Man må ikke snakke med afhoppere, og man kan kun blive fri hvis man opnår alle OT-niveauerne.

Friheden er selvvalgt, men du kan kun få den hvis du er rig.