D. 11/1 2013

Referat d. 11/1 2013 - Karen Bjørn Sørensen

m.Socrative.com

Vi starter timen med at gå ind på siden m.socrative.com hvor vi i hemmelighed skulle stemme på om vi mente Søren Krarup var hhv. politiskliberalist, kommunitarist eller multikulturalist. Flertallet var enige om at han var kommunitarist.

Søren Krarup: Religionsfrihed

Søren Krarup

DF

Sognepræst

Tidehverv det er han teologiske baggrund.

Tekstens tema

Kristendommen er hele grundlaget for vores religionsfrihed.

Han starter med at sige at: Religionsfrihed betyder ikke at alle guder er lige gode.

Krarup er oppe imod islam, han siger at det svare til at være vantro hvis man anderkender Islam, man er vantro nid kristendommen, man er imod ens egen religion hvis man anderkender islam.

         Krarup frygter tvangen inden for islam, han mener der følger tvang med islam f.eks. sharia lov (s. 175 sidste linje) ”Hvordan er det, de borgerlige og religiøse forhold er dér, hvor islam hersker og en hellig lov tvinger alt i samfundet ind under Koranens regler? Nej, friheden er uløseligt knyttet til den kristendom, der forkynder troen på Kristus, ikke pluralisme og ligegyldighed, og derfor skal vi besinde os på virkeligheden i vores land, før vi lader os lokke af de gængse, humanske fraser til at opgive os selv og gøre os til tomme hylstre – uden udgangspunkt, uden historien, uden en given, åndelig bundethed.

Krarup frygter også pluralister (s. 175 linje 19) Krarup går ikke ind for religionslighed som pluralismen gør, Krarup går ind for religionsfrihed.

Krarup mener at friheden skal være det bærende element, da kristendommen ifølge Krarup er frihed.

         Krarup er ikke multikulturalist da han prioritere kristendommen højere end andre religioner. ”Alle gider er ikke lige gode”

         Krarup er ikke politiskliberalist da han fokusere på at traditionerne.  Der er et offentligt rum og et personligt rum, men Krarup bruger gud til at argumenterer og sætter det sammen med religionsfrihed. (s. 175 linje 16) eller (s. 175 linje 32) eller (s. 176 øverste linjer) Altså Krarup argumentere med kristendommen i den offentlige rum.

         Krarup er Kommunitarist da han mener at fællesskabet i samfundet skal være samlet omkring kristendommen. (s. 176)

Her efter skulle vi snakke om hvordan vi så os selv, om vi så os selv som politiskliberalist, kommunitarist eller mutikulturalist.

Vi snakkede om hvordan kristendommen så ud under Jesu tid er der forskel på den, den gang og nu?

Essentialimse: Det vigtigste efter egen fortolkning (næstekærlighed er kernen i kristendommen)

Socialkonstruktovisme: Det er religionsfagligt, man fortolker på det, man ser på at der findes forskellige kristendomme, derfor ser man at religionen er en del af kulturen. (kulture ændre sig gennemhistorien)

”Hvad handler kristendom om?” Spørgsmålet blev kastet ud i klassen.

-   De 10 bud

-   Frelse

-   Tilgivelse

-   Næstekærlighed

-   Almægtig gud

-   Jesus

”Hvad går den kristne grundfortælling ud på?”

-   Trosbekendelsen

-   Skabelsesmyten (paradisiske tilstand)

-   Syndefaldsmyten (mennesket fejler)

-   Genoprettelsesmyten (Jesus frelser verden)

-   De sidste tider (I dag)

Slutter af med at hygge med film.