Referat - 8. maj 2013

Referat 8. maj 2013

- Regitze 

Opsamling på alle religioner. Der udleveres ark med et skema over de forskellige religioner.

Herefter så vi Biblen, som er et komedieshow med Jonathan Spang og Rune Klan. Handler om det gamle testamente. Snakker om Kain og Abel – godt og ondt, jalousi. Noas ark. Babelstårnet. Moses – de 10 bud og moseloven. 

Religion 10/04/13 – Buddhisme af Andreas Søndergaard:

Gennemgår referatet fra sidste gang og begynder derefter på teksten, som vi har læst i dag.
Teksten: ”Fed fed lykke til” stammer fra Samvirke, maj (nr.5) 2004, har Buddhisme i fokus.

Hjemme skulle vi finde ud af følgende:
1. Inddel teksten i nogle afsnit
2. Tage stilling til, om de forskellige personer i teksten ser buddhismen udefra eller indefra.
3. Analysere teksten - anvend vores teori om "Religion i det senmoderne samfund"
4. Perspektivére teksten - inddrag træk fra andre religion, som kan sammenlignes.

Teksten indeholder 4 personer: Jens Andreasen, Leif Andersen, Johan Peter Paludan og Jørn Borup. 

Den handler om Jens Andreasen, som er en af ”gulddrengene”. Han mangler intet materielt, men han søger stadig efter ro. Derfor bliver han buddhist.

Jens Andreasen ser buddhismen indefra, da han praktiserer buddhismen i sin hverdag og ”omfavner” buddhismen:
”Mit liv begyndte at blive kaotisk. Jeg var stresset og havde følelsen af at være to skridt efter mig selv. Jeg savnede et større formål med det hele og havde en trang til at få bedre styr på mig selv. Derfor begyndte jeg at interessere mig for buddhismen, og det har givet min tilværelse en helt anden ro”
Leif Andersen ser buddhismen indefra da han er bestyrelsesformand for den buddhistiske skole.
Johan Peter Paludan ser buddhismen udefra, da han er fremtidsforsker.
Jørn Borup ser også teksten udefra da han er lektor for multireligiøs studie.
-    Buddhismen stiller ikke krav
-  Paludan mener at man selv kan bestemme hvilke elementer af buddhisme man vil tage til sig, og derfor er buddhisme så populær. Det er en overskudsreligion.

Indefra - og udefra-vinklen ligner hinanden da de giver hinanden ret.
Jens Andreasen ser buddhismen som en redskabsreligion og Jørn Borup siger at buddhismen ikke stiller nogle krav.

Begreber fra teksten:
Situiden
Den senmoderne hovedperson
Tilpasse sig situationen
I teksten: Jens Andreasen s. 50 under billedet:
”Buddhismen er en erfaringsreligion. Det er blevet sagt, at Buddhas lære er som et stort apotek, og man behøver ikke at tage den medicin, man ikke har brug for.
s. 52 ”Det er en religion, hvor man selv definerer, hvordan man integrerer den i sin hverdag”.

Polycentrisme
Flere centre
- globalt – Rom + Bagdad
- Individuelt
I teksten:
s. 48 anden spalte
”Et stigende antal danskere med orden i tilværelsen flirter i disse år med den traditionsrige religion fra Asien”

Genfortryllet
Religion er tilbage på en ny måde.
I teksten:
s. 52
”Buddhismen er utrolig nem at tage til sig”.
s. 52.
”Interessen fra Hollywood har uden tvivl været med til at gøre religionen endnu mere attraktiv. Det er pludselig cool at meditere og dyrke yoga, fordi det er tegn på overskud”.

Refleksivitet
Sætte spørgsmålstegn ved alt, også religion.
s. 52 nederst.
”Som moderne menneske har jeg svært ved at tro på de ting, der står i biblen, og jeg finder ingen ro ved at gå i kirke”.

Buddhisme - det senmoderne samfund d. 5/4-2013

Referat d. 5/4 2013

Af Cecilie Kaihøj Albæk

Emne/område: det senmoderne samfund

Stof: Danskerne er vilde med buddhisme – i teorien

Vi starter med at kigge på Anne-Sofies referat.

Vi begynder herefter at kigge på teksten Danskerne er vilde med buddhisme – i teorien. 

Vi deler teksten op i to.

Felix nævner, at skellet er ved linje 35.

1. del handler om hvem der er buddhister. Dette bliver forklaret ved hjælp af:

1. Statistikker

2. Rambølls undersøgelse

Karsten spørger: Hvem er buddhister?

Jørn Borup snakker meget om at mange er tilhængere men ikke er registrerede buddhister. De blander kristendom og buddhisme

1. Organiserede grupper: 25000 i Danmark.
2. Forskellige typer buddhister:
3. Konvertit buddhister i Danmark – 1000 stk.

Kulturbuddhister: De bruger buddhismen ved livets overgange og højtider: svært at sige hvor mange der findes i DK

Spirituelle buddhister: ser det ikke som religion men dyrker det spirituelle.

Hvad handler teksten så om, når vi kommer om på side 2:

På side to forklares de spirituelle buddhister. Og hvorfor og hvad appellerer  til det senmorderne menneske (situiden)

Buddhisme succeesen er symbolsk

Man tager det der passer ind i sit eget liv og bruger det – man behøver ikke at købe hele pakken

Det er svært at sætte tal på hvor mange buddhister der er, da folk tager det de kan bruge og ”smider resten væk”

I østen kigger de på vesten og undrer sig over hvordan vi bruger buddhismen, da den ifølge teksten l. 27. Er blevet mere en hyggelig religion

I gamle dage: mild klosteraskese – afholdenhed

Buddhismen er blevet et brand. L. 17-20

Noget man bruger for at symbolisere noget behageligt.

Buddha: en havenisse, et brand

Tradition, forfædre-dyrkelse og magiske ritualer

Giddens: det værste du kan byde det senmoderne menneske er traditioner

Begreber vi har fundet i teksten:

Situiden
Synkretisme (flere religioner) 

Polycentrisk samfund

Refleksivitet

Genfortryllet

(overskudsreligion)

HVOR kan vi finde dette i teksten, og hvordan kan man redegøre for begreberne:

s. 1, l. 36 – situiden i centrum – man kan blande som man vil

s. 2, l. 6 – man behøver ikke konvertere men man kan tage hvad man lyster

(kan også bruges under refleksivitet)

 s. 2, l. 9 –  Polycentrisk samfund: over hele verden kan man blande som man vil

Begrebet refleksivitet passer ind under alle punkter hvor

 situiden bliver nævnt.

s. 2, l. 5 – genfortryllet – vi rammer en religions udvikling. ”Jeg er spirituel, ikke religiøs”

Herefter snakker vi om en Spies-reklame og vi skal tænke over hvem filmen udstiller mest:

Munkene tilbage i den ”autentiske” buddhisme

Som børn – naive

Gør grin med munketilværelsen

Bruger ”roen”

En munk der har brug for ultimativ ro og søger en Spies rejse

Karsten opstiller tankeeksperiment:

Forestil jer vesterhavet og en gruppe folkekirkepræster i bare tæer – løber i sandet med præstekåbe på og smiler mod solen ved Hvidesande.

Kunne man trække på kristendommen for at sælge vesterhavet?

Folk er enige om at det ikke vurderer

Kristendommen er noget anstrengende

”underskudsreligion”

Gammeldags religion

Kristendommen opstiller en masse dogmer som ikke passer til situiden

”Jordens undergang” – eskatologien – læren om de sidste tider kunne godt være grund til at kristendommen ikke virker som et reklamestunt.

”forbud” – ”påklædning”

Så skriver vi hvad vi har lært i dag.

I vesten ånder Buddha Jesus i nakken

I østen ånder Jesus Buddha i nakken

-  citat Annette Astrup Pedersen/ teksten

Referat d. 2 - 4 - 2013

Referat af: Anne-Sofie

Emne/område: Generelle begreber/Det senmoderne samfund

Lektie til modulet: 

"Læs side 24-31 i den vedhæftede fil, "Religion i det senmoderne samfund". Medbring teksten "Lidt buddhistiske er vi vel alle", som vi analyserede i sidste modul.

Til timen skal du kunne svare på: 

1. Hvad vil det sige, at det senmoderne verdensbillede er "polycentrisk"?
2. Hvad er en "situide"?
3. I hvor høj grad kan den senmoderne verden karakteriseres som "genfortryllet"?

______________________________________________________

Karsten: Det er ikke umiddelbart nok at klassen bare får en artikel om buddhismen, og så ved man hvad buddhisme er.

Vi skal arbejde med at få begreber ind i forståelse og samtalen -> i forhold til teksten vi har læst til i dag.

Teksten handler om det senmoderne samfund og kan f.eks. sættes i forhold til buddhismen.

Arbejder med en "lille quiz", hvor vi skal sætte overskrifter sammen med det vi har læst -> tabellen på side 30 i "Religion i det senmoderne samfund":

Traditionsamfund (frem til 1700-tallet): 

• Mennesket indordner sig
• Deocentrisk (alt er relateret til Gud - tilværelsen handler om Gud)
• Gud = Overtagelsesprojekt

Det moderne samfund (1700-1970):

• Fornuften rocks! 
• Antropocentrisk (Mennesket i centrum, at danne en identitet væk fra Gud (bla. oplysningstiden, Darwin og alle de nye opdagelser))
• Gud = afviklingsprojekt

Det senmoderne samfund (1970 -> i dag):

• Omstillingsparathed
• Polycentrisk (Der findes flere verdensbilleder - individuel tro - man sætter troen i forhold til hvor man kommer fra) 
• Gud = Udviklingsprojekt

Karsten vil have os til at lave noget: Udenfor i det gode vejr ("jaaaaah")

Først quiz og byt - find svarene i teksten:

Vi sad 5 min og fandt svarene i teksten (hvis ikke vi i forvejen kendte dem). 

Spørgsmålene handlede om det senmoderne samfund, og bagefter betegnede vi i fællesskab nogle centrale begreber:

Spg. 4 : Hvad kendetegner det situide mennesker? (s.25 + 27)

• Det situide menneske (kameleon-menneske): at man forholder sig til den situation, man befinder sig i. Situationstilpasning.
• Man er ikke bundet af traditioner.
• Det situide menneske er det senmoderne samfunds subjekt/menneske-ideal. Situiden er hovedpersonen i det senmoderne samfund.
• At religionen bliver et tilvalg som også lige skal være i ens tilværelse. Det er ikke et fast element, men noget som man kan tage til sig efter behov og lyst. Man vil selv bestemme.

Spg. 3 : Giddens: Refleksiviteten (s. 25)

• At man tænker/overvejer og er kritisk overfor autoriteter.
• Alt er til diskussion - OGSÅ religion. 
• At man hele tiden lærer/reflektere over forskellige ting. 
• Man vil gerne blande sin egen pose med religion. Tage det man kan lide for forskellige trosretninger.
• (Situide mennesker =/= dogmer ("=/=" : kan ikke fungere sammen). Situide menneske vil selv bestemme. Dogmer= læresætninger, man skal følge indenfor en religion.)

Resten af spørgsmålene kan findes på FC.

Denne øvelse var for at give nogen begreber, som man kan bruge til at arbejde med religioner i det senmoderne samfund. 

Notat til bagerste side i kompendiet: Fortryllelse! Ved:

• Det traditionelle samfund: Fortryllet verden (Gud er overalt)
• Det moderne samfund: Affortryllet (der er ikke plads til Gud)
• Det senmoderne samfund: Genfortryllet (Gud er til stede i verden, men efter eget valg)

INDSKUD: Usamtidighed: 

• eks: Amish er usamtidige, da de ikke passer på tekstens egne præmisser. De passer ikke med den opstillede "stereotyp".

Herefter tog vi en kort øvelse: Hvad har vi lært i dag (individuelt).

Til sidst skulle vi i små grupper gennemgå "Lidt Buddhistiske er vi vel alle" med fokus på de nye begreber.

Hvilke begreber kunne vi finde i teksten: 

•  Polycentrisk (at der findes forskellige verdensbilleder)  Overskriften   teksten: At man  tager lidt hist og her.
• side 1, linje 23: synd. Mennesket præsenteret som situide: synd passer ikke med hvordan man vil være. Så vælger man lidt karma i stedet.
• side 1, linje 42: Alt eller intet-løsning. Meget få der 100% tilslutter sig buddhismen. Det situide menneske igen.
• Side 2, Linje 26-27: "Derfor er det helt legalt kun at "købe en del af pakken",... - igen det senmoderne samfund, og det situide menneske. 

Vi sluttede af, inden vi kunne nå mere. 

Referat d. 8/3-13

Referat af: Emma
Materiale: ”Lidt buddhistiske er vi vel alle...” (2005) af Lars Mollerup.

Vi skal på socrative.com svare på spørgsmålet:
Er teksten ”Lidt buddhistiske er vi vel alle...” set indefra eller udefra?
18 har svaret udefra, 1 har svaret indefra.

Det er svært at svare på: for hvad handler teksten om? Hvis teksten handler om buddhisme, er den set udefra, idet forfatteren Lars Mollerup kommer fra foreningen Aeropagos, som er en kristen organisation, som vil dele evangeliet i en multireligiøs verden. Ikke traditionelle kristne – fokus på spiriualitet.

Indefra eller udefra?
Argumenter for indefra:
Det er en kristen, der vurderer sin egen kristendom og tager den op til revision ift. buddhismens værdier og indflydelse.
Argumenter for udefra:
Hovedreligionen i teksten er buddhisme, og forfatteren er kristen, derfor er den set udefra.

Det afhænger altså af, hvad man vurderer er hovedreligionen i teksten.

Hvad handler teksten om? Kort sagt:
At kristendommens begrebsverden er ved at blive ”yt” i den moderne vestlige verden, det er ikke længere nok. Vi påvirkes af østlige værdier. Folk vil låne de bedste aspekter fra andre religioner – fx er reinkarnation mere ”humant” end tanken om, at når man dør, så er det enten himmel eller helvede og sådan er dét, og karma er mere håndgribeligt; handling fører til konsekvens. Vi bliver et multireligiøst/etnisk samfund og vender os derfor mod andre overbevisninger.

Hvad siger teksten? Dybdegående:
Om synd:
det senmoderne menneske mener, at synd er et udtryk for forældet moral. Man står ikke længere til ansvar overfor gud, men overfor sig selv og sin samvittighed. Sekularisering = religionens rolle og betydning i samfundet er aftagende.

”Merit og bevidsthed erstatter nåde og tro”.
Merit: noget, man kan optjene og bære med sig i de næste liv i målet for at opnå spirituel frigørelse 

(Nirvana). Man kan give 1/7 af sin merit til en afdød man elsker, så man kan gøre deres næste liv bedre.

Mollerup spørger, om det virkelig kan opstilles så polariseret, at buddhismen ”tager over”: forklarer, at der kun er meget få i Danmark er er ”fuldbyrdede” buddhister. Der findes under 10.000 og de kommer som regel fra kulturel buddhistisk baggrund.

Buddhisme er en større udfordring for kirken end islam!
Islam indeholder mange forpligtelser og ændringer, hvorimod buddhismen er mere ”imødekommende”, hvorfor flere flirter med buddhistisk tankegods – dens værdier er ikke afskrækkende og krævende på samme måde som islam.

Kan man være buddhist og kristen på samme tid?
Mollerup: Man kan som kristen godt ”låne” buddhismen. F.eks reinkarnation. Kristendom: én chance, derefter stå til ansvar. Mange synes buddhismens ”udvej” er bedre, at man får flere chancer, det er mere humant. Men i buddhistisk sammenhæng er reinkarnation i virkeligheden et ubarmhjertigt begreb, selvom mange vesterlændinge tænker det er fedt, at man kan stige i graderne og få flere chancer. Men man kan jo også blive genfødt som noget dårligere (flue, guldsmed....)

Mollerup synes man skal blive enige om, at det vigtige er, hvordan vi forvalter dét her liv, uanset hvad man tror på vedrørende livet bagefter (er det evigt eller ét af mange?).

Mollerup er kontekstualist, da han anvender buddhistiske begreber i en kristen sammenhæng.

Der er ikke noget sjovt ved faget, så derfor quizzer vi som afslutning.  Vi dyster i LIVSHJULET – samsara. Også kaldet genfødslernes kredsløb. Det udtrykker en cyklisk tidsopfattelse, ikke en linæer (som i kristendom, jødedom og islam).

Se link: http://languagecenter.emory.edu/languages/tibetan_samsara/ for interaktivt livshjul.
Se ”Religion og Kultur – grundbogen” s. 66 for beskrivelse af livshjulet.

Referat d. 5 marts 2013
Af Nanna Berg

 Lektier: Læs side 59-61 og side 68-70 (indtil afsnittet "Det religiøse samfund") i grundbogen "Religion og kultur". Medbring bogen til timen.                                                                                                                                                                                                                              

Først fortalte Marie om pizzaeffekten (se referatet fra d. 1 marts) Derefter læste vi Christinas referat. I dag skal vi arbejde med en sammenligning af kristendommen og buddhismen ud fra hovedaktørerne Jesus og Buddha.
Klassens inddeles i to: den ene halvdel beskæftiger sig med Buddha og den anden halvdel beskæftiger sig med Jesus. Klassen laver nu en sammenlignende analyse af kristendommen og buddhismen ud fra hovedaktørerne Buddha og Jesus. Vi kalder sammenligningen en komparativ analyse:
Buddha Jesus
Forældrene Buddhas mor var dronning Maya af Kapilavastu og faderen var konge.
( Buddhas forældre var kongelige = materiel velstand)   Jesus mor var Jomfru Maria og hans far var tømreren Josef
Undfangelsen Guderne havde arrangeret en ubesmittet undfangelse. (Maya ser en hvis elefant i sin livmoder = elefant er symbolet på en kommende Buddha) Helligånden gjorde Jomfru Maria gravid på vegne af Gud
Fødslen Vismænd spåede ham til storhed (spåede ham til at være en stor åndelig leder eller en konge)
Fødes i en have i Lumbini, som ligger i Nepal det var fredag og fuldmåne Født i en stald, de visemænd følger ledestjernen til stalden den 24/12 natten.
Fristelser Mara (djævel) ”Sindsgifte” Begær, had og uvidenhed. Alle mennesker udsættes for ”sindsgifte” – ”sindsgifte” står i vejen for at opnå oplysning og Nirvana Viden om Dharma (læren)   Djævelen fristede Jesus i ørkenen i 40 dage

Jesus fristes til at kaste sig ud fra et højt tempel men Jesus afviger
Den vigtigste tale Benaresprædiken – 4 ædle sandheder
( lidelsen, årsag til lidelse, ophør af lidelse, vej til ophør af lidelse)   Bjergprædiken: Man skal følge hjertet i stedet for den ydre lov.

Forhold til omverdenen Som en vandreprædikant Som en vandreprædikant
Hvordan dør de? Døde som 80årig – samlede alle sine disciple. Buddha indgået i Nirvana.   Jesus korsfæstet MEN genopstår – Jesus kommer tilbage på dommedag (så i den forstand er han ikke død)

http://www.religion.dk/artikel/65491:Buddhisme--Buddha---en-historisk-fremstilling
http://www.religion.dk/artikel/248656:Kristendom--Hvem-er-Jesus

 Efter vi havde færdiggjort den komparative analyse, så vi en film om Buddha.
Den unge Buddha blev født som prins. Han voksede derfor op i et palads og levede et liv i luksus. Buddhas liv var præget af glæde og fornøjelser, som det skulle vise sig at han senere ville give afkald på.  Dette skyldes Buddhas ønske om at opnå en høje visdom og at nå indtil sine egne dæmoner.

Buddhismen har 400 millioner tilhængere i dag og 2500 år efter Buddhas død lever Buddhas budskab stadig. Flere kulturer og fortolkninger har taget Buddhismen til sig. Buddhisme er en lære om sindet og har ikke nogen overordnet Gud og derfor synes buddhismen for mange let at gå til.
Buddhas liv var længe ukendt i Vesten. Buddhas oprindelse og de vigtige steder i hans liv var gået tabt. Derfor blev det nordlige Indien udforsket af britiske arkæologer, og Buddha liv tegner sig ligeså langsomt. Briterne opdagede en stenstøtte i Nepal – stenstøttens tekst siger at her blev Buddha født. Første bevis på at Buddha havde levet. Født i Lumbini og barndomshjem skulle lige 10-15km fra Lumbini. Derfor to muligheder: et sted i Indien og et sted i Nepal. Tyder på at det var i Nepal.
Byen havde været anlagt efter en gittersturktur og midt i denne lå et palads. Det nordlige Indien havde flere kongeriger. Buddhas far regerede et kongerige, Maya dronning havde en drøm om en hvid elefant med seks stødtænder, der lagde en lotus i hendes livmoder. Elefant – himmelens væsner bringer bud om at noget usædvanligt skal ske. Buddha blev født med 32 særlige mærker på sin krop. Tegn på en Buddha eller en verdenshersker.
Buddha måtte ikke få smag for religion. Forudsigelser om at sønnen ville forlade paladset og blive åndelig leder gjorde Buddhas fader nervøs. Buddha var dygtig til de kongelige sportsgrene – men mere interesseret i at forstå verden omkring sig. Et lille fragment – et stykke farvet skår fra en skål blev fundet. Arkæologer mente at det kunne dateres til den tid hvor Buddha boede på paladset. Man mener at det er lavet 500år før Kristus fødsel.
Buddha var fascineret af de omkringliggende markområder – næring til en ny opfattelse af livet – vendepunkt i livet. Første gang Buddha kom udenfor paladset betragtede han en bonde der pløjede sin mark (i sit ansigts sved). Dette havde Buddha aldrig set før.  Første opfattelse af det virkelige liv. For andre var høsten en fest men for Buddha var det en øjenåbner– hvorfor måtte levende væsener lide? Buddha så at alt var forbundet med hinanden. Årsag og virkning – karma. Gled ind i en trance/sindstilstand. Sad under et træ – en tilstand af lykke. Grundlaget for den buddhistiske meditation.
Den unge prins opførsel gjorde kongen dybt bekymret – skærme sin søn for lidelser. Faderen gjorde alt for at han skulle blive inde i paladset. Skabe en perfekt og forførende verden. Sædvane for en pris. Smukke kvinder der skulle behage ham med deres skønhed. Da Buddha blev seksten – fandt hans fader en smuk brud til ham (prinsesse). Kæmpe for at vinde hendes hånd – kongen troede at livet i paladset begyndte at passe hans søn – men sønnen ønskede at komme udenfor slottet. Alt hvad der kunne støde øjet skulle fjernes fra de områder der lå udenfor paladset.
Sammen med en kusk drog prinsen af sted. Drog af sted fire gange og hver tur afslørede en side af livet som kongen bevidst havde skjult for ham. Buddha første tegn var: aldring. ( aldring = uundgåeligt) Andet tegn: sygdom, sygdom kan ramme alle. Den beskyttende mur i hans fantasiverden smuldrede. Tredje tegn: Døden (Alle mennesker er dødelige). Fjerde tegn: Munk med en tiggerskål – givet afkald på alle fornøjelser.
Efter den fjerde udflugt var Buddha ør i hovedet over forståelsen af den nye verden. Alt ville en dag smuldre væk. Hustruen havde lige født et smukt lille barn men de ville alle dø en dag.  Buddha forlod sin familie for at sørge svar på de spørgsmål på livets lidelse. En søvndyssende tåge fik vagterne på paladset til at falde i en dyb søvn og han forlod paladset med kusken.
Buddha tog sine smykker af, klippede sit hår og tog noget andet tøj på. Alle former for lidelse var fjernet i paladset – Buddha oplevede nu lidelse i et omfang som han aldrig rigtig havde set før. Den brahmanske velsignelse var på dette tidspunkt altafgørende - kun føres videre igennem deres sønner. Der blev stillet spørgsmålstegn ved brahmanismen, og Buddha prøvede at skære igennem.
Buddha mente at løsningen på livets lidelse skulle være tilgængelig for alle. Igennem meditation kunne man få ændret sin bevidsthedstilstand. Buddha var så dygtig til at meditere at han fik 5 tilhængere og blev opfordret til at overtage meditationsskolerne.  Men Buddha drog videre for at studere andre teknikker. Buddha gik nu ind i en fase: Askese Faste, ikke vaske sig, meditation hvor man holder vejret i rigtig lang tid. Søgte at opnå den forløsende tilstand. ”Mine lemmer som knudrede led på slyngplanter”. Hovedet = skrumper ind i den varme vind. Ved at dø – en ung pige gav ham en lille skål ris og noget mælk. Troede ikke på at han havde styrke til at opnå sine åndelige…
Et tilfælde møde med en sitar spiller fik en kæmpe betydning for Buddha. Når strengen har helt stram eller helt slap lød sitaren ikke godt. Et sted midt i mellem lå den bedste harmoni. Det var det middelvej der kunne føre ham til oplysning.

Referat d. 5 marts 2013
Af Nanna Berg

 Lektier: Læs side 59-61 og side 68-70 (indtil afsnittet "Det religiøse samfund") i grundbogen "Religion og kultur". Medbring bogen til timen.
                                                                                                                                                                                                                           

Først fortalte Marie om pizzaeffekten (se referatet fra d. 1 marts) Derefter læste vi Christinas referat. I dag skal vi arbejde med en sammenligning af kristendommen og buddhismen ud fra hovedaktørerne Jesus og Buddha.

Klassens inddeles i to: den ene halvdel beskæftiger sig med Buddha og den anden halvdel beskæftiger sig med Jesus. Klassen laver nu en sammenlignende analyse af kristendommen og buddhismen ud fra hovedaktørerne Buddha og Jesus. Vi kalder sammenligningen en komparativ analyse:

	Buddha	Jesus
Forældrene	Buddhas mor var dronning Maya af Kapilavastu og faderen var konge. ( Buddhas forældre var kongelige = materiel velstand)	Jesus mor var Jomfru Maria og hans far var tømreren Josef
Undfangelsen	Guderne havde arrangeret en ubesmittet undfangelse. (Maya ser en hvis elefant i sin livmoder = elefant er symbolet på en kommende Buddha)	Helligånden gjorde Jomfru Maria gravid på vegne af Gud
Fødslen	Vismænd spåede ham til storhed (spåede ham til at være en stor åndelig leder eller en konge) Fødes i en have i Lumbini, som ligger i Nepal det var fredag og fuldmåne	Født i en stald, de visemænd følger ledestjernen til stalden den 24/12 natten.
Fristelser	Mara (djævel) ”Sindsgifte” Begær, had og uvidenhed. Alle mennesker udsættes for ”sindsgifte” – ”sindsgifte” står i vejen for at opnå oplysning og Nirvana Viden om Dharma (læren)	Djævelen fristede Jesus i ørkenen i 40 dage Jesus fristes til at kaste sig ud fra et højt tempel men Jesus afviger
Den vigtigste tale	Benaresprædiken – 4 ædle sandheder ( lidelsen, årsag til lidelse, ophør af lidelse, vej til ophør af lidelse)	Bjergprædiken: Man skal følge hjertet i stedet for den ydre lov.
Forhold til omverdenen	Som en vandreprædikant	Som en vandreprædikant
Hvordan dør de?	Døde som 80årig – samlede alle sine disciple. Buddha indgået i Nirvana.	Jesus korsfæstet MEN genopstår – Jesus kommer tilbage på dommedag (så i den forstand er han ikke død)

http://www.religion.dk/artikel/65491:Buddhisme--Buddha---en-historisk-fremstilling
http://www.religion.dk/artikel/248656:Kristendom--Hvem-er-Jesus

 Efter vi havde færdiggjort den komparative analyse, så vi en film om Buddha.
Den unge Buddha blev født som prins. Han voksede derfor op i et palads og levede et liv i luksus. Buddhas liv var præget af glæde og fornøjelser, som det skulle vise sig at han senere ville give afkald på.  Dette skyldes Buddhas ønske om at opnå en høje visdom og at nå indtil sine egne dæmoner.

Indledning
Buddhismen har 400 millioner tilhængere i dag og 2500 år efter Buddhas død lever Buddhas budskab stadig. Flere kulturer og fortolkninger har taget Buddhismen til sig. Buddhisme er en lære om sindet og har ikke nogen overordnet Gud og derfor synes buddhismen for mange let at gå til.

Arkæologer finder Buddhas barndomshjem
Buddhas liv var længe ukendt i Vesten. Buddhas oprindelse og de vigtige steder i hans liv var gået tabt. Derfor blev det nordlige Indien udforsket af britiske arkæologer, og Buddha liv tegner sig ligeså langsomt. Briterne opdagede en stenstøtte i Nepal – stenstøttens tekst siger at her blev Buddha født. Første bevis på at Buddha havde levet. Født i Lumbini og barndomshjem skulle lige 10-15km fra Lumbini. Derfor to muligheder: et sted i Indien og et sted i Nepal. Tyder på at det var i Nepal.

Undfangelsen - åndelig leder eller verdenshersker ?
Byen havde været anlagt efter en gittersturktur og midt i denne lå et palads. Det nordlige Indien havde flere kongeriger. Buddhas far regerede et kongerige, Maya dronning havde en drøm om en hvid elefant med seks stødtænder, der lagde en lotus i hendes livmoder. Elefant – himmelens væsner bringer bud om at noget usædvanligt skal ske. Buddha blev født med 32 særlige mærker på sin krop. Tegn på en Buddha eller en verdenshersker.

Isoleret Buddha
Buddha måtte ikke få smag for religion. Forudsigelser om at sønnen ville forlade paladset og blive åndelig leder gjorde Buddhas fader nervøs. Buddha var dygtig til de kongelige sportsgrene – men mere interesseret i at forstå verden omkring sig. Et lille fragment – et stykke farvet skår fra en skål blev fundet. Arkæologer mente at det kunne dateres til den tid hvor Buddha boede på paladset. Man mener at det er lavet 500år før Kristus fødsel.

Buddhas øjenåbner 
Buddha var fascineret af de omkringliggende markområder – næring til en ny opfattelse af livet – vendepunkt i livet. Første gang Buddha kom udenfor paladset betragtede han en bonde der pløjede sin mark (i sit ansigts sved). Dette havde Buddha aldrig set før.  Første opfattelse af det virkelige liv. For andre var høsten en fest men for Buddha var det en øjenåbner– hvorfor måtte levende væsener lide? Buddha så at alt var forbundet med hinanden. Årsag og virkning – karma. Gled ind i en trance/sindstilstand. Sad under et træ – en tilstand af lykke. Grundlaget for den buddhistiske meditation.

De fire tegn 
Den unge prins opførsel gjorde kongen dybt bekymret – skærme sin søn for lidelser. Faderen gjorde alt for at han skulle blive inde i paladset. Skabe en perfekt og forførende verden. Sædvane for en pris. Smukke kvinder der skulle behage ham med deres skønhed. Da Buddha blev seksten – fandt hans fader en smuk brud til ham (prinsesse). Kæmpe for at vinde hendes hånd – kongen troede at livet i paladset begyndte at passe hans søn – men sønnen ønskede at komme udenfor slottet. Alt hvad der kunne støde øjet skulle fjernes fra de områder der lå udenfor paladset.Sammen med en kusk drog prinsen af sted. Drog af sted fire gange og hver tur afslørede en side af livet som kongen bevidst havde skjult for ham. Buddha første tegn var: aldring. ( aldring = uundgåeligt) Andet tegn: sygdom, sygdom kan ramme alle. Den beskyttende mur i hans fantasiverden smuldrede. Tredje tegn: Døden (Alle mennesker er dødelige). Fjerde tegn: Munk med en tiggerskål – givet afkald på alle fornøjelser.

Buddhas søgen
Efter den fjerde udflugt var Buddha ør i hovedet over forståelsen af den nye verden. Alt ville en dag smuldre væk. Hustruen havde lige født et smukt lille barn men de ville alle dø en dag.  Buddha forlod sin familie for at sørge svar på de spørgsmål på livets lidelse. En søvndyssende tåge fik vagterne på paladset til at falde i en dyb søvn og han forlod paladset med kusken.Buddha tog sine smykker af, klippede sit hår og tog noget andet tøj på. Alle former for lidelse var fjernet i paladset – Buddha oplevede nu lidelse i et omfang som han aldrig rigtig havde set før. Den brahmanske velsignelse var på dette tidspunkt altafgørende - kun føres videre igennem deres sønner. Der blev stillet spørgsmålstegn ved brahmanismen, og Buddha prøvede at skære igennem.

Buddhas og askese 
Buddha mente at løsningen på livets lidelse skulle være tilgængelig for alle. Igennem meditation kunne man få ændret sin bevidsthedstilstand. Buddha var så dygtig til at meditere at han fik 5 tilhængere og blev opfordret til at overtage meditationsskolerne.  Men Buddha drog videre for at studere andre teknikker. Buddha gik nu ind i en fase: Askese Faste, ikke vaske sig, meditation hvor man holder vejret i rigtig lang tid. Søgte at opnå den forløsende tilstand. ”Mine lemmer som knudrede led på slyngplanter”. Hovedet = skrumper ind i den varme vind. Ved at dø – en ung pige gav ham en lille skål ris og noget mælk. Troede ikke på at han havde styrke til at opnå sine åndelige…

Den gyldne middelvej = oplysning 
Et tilfældigt møde med en sitar spiller fik en kæmpe betydning for Buddha. Når strengen har helt stram eller helt slap lød sitaren ikke godt. Et sted midt i mellem lå den bedste harmoni. Det var det middelvej der kunne føre ham til oplysning.