Buddhisme - det senmoderne samfund d. 5/4-2013

Referat d. 5/4 2013

Af Cecilie Kaihøj Albæk

Emne/område: det senmoderne samfund

Stof: Danskerne er vilde med buddhisme – i teorien

Vi starter med at kigge på Anne-Sofies referat.

Vi begynder herefter at kigge på teksten Danskerne er vilde med buddhisme – i teorien. 

Vi deler teksten op i to.

Felix nævner, at skellet er ved linje 35.

1. del handler om hvem der er buddhister. Dette bliver forklaret ved hjælp af:

1. Statistikker

2. Rambølls undersøgelse

Karsten spørger: Hvem er buddhister?

Jørn Borup snakker meget om at mange er tilhængere men ikke er registrerede buddhister. De blander kristendom og buddhisme

1. Organiserede grupper: 25000 i Danmark.
2. Forskellige typer buddhister:
3. Konvertit buddhister i Danmark – 1000 stk.

Kulturbuddhister: De bruger buddhismen ved livets overgange og højtider: svært at sige hvor mange der findes i DK

Spirituelle buddhister: ser det ikke som religion men dyrker det spirituelle.

Hvad handler teksten så om, når vi kommer om på side 2:

På side to forklares de spirituelle buddhister. Og hvorfor og hvad appellerer  til det senmorderne menneske (situiden)

Buddhisme succeesen er symbolsk

Man tager det der passer ind i sit eget liv og bruger det – man behøver ikke at købe hele pakken

Det er svært at sætte tal på hvor mange buddhister der er, da folk tager det de kan bruge og ”smider resten væk”

I østen kigger de på vesten og undrer sig over hvordan vi bruger buddhismen, da den ifølge teksten l. 27. Er blevet mere en hyggelig religion

I gamle dage: mild klosteraskese – afholdenhed

Buddhismen er blevet et brand. L. 17-20

Noget man bruger for at symbolisere noget behageligt.

Buddha: en havenisse, et brand

Tradition, forfædre-dyrkelse og magiske ritualer

Giddens: det værste du kan byde det senmoderne menneske er traditioner

Begreber vi har fundet i teksten:

Situiden
Synkretisme (flere religioner) 

Polycentrisk samfund

Refleksivitet

Genfortryllet

(overskudsreligion)

HVOR kan vi finde dette i teksten, og hvordan kan man redegøre for begreberne:

s. 1, l. 36 – situiden i centrum – man kan blande som man vil

s. 2, l. 6 – man behøver ikke konvertere men man kan tage hvad man lyster

(kan også bruges under refleksivitet)

 s. 2, l. 9 –  Polycentrisk samfund: over hele verden kan man blande som man vil

Begrebet refleksivitet passer ind under alle punkter hvor

 situiden bliver nævnt.

s. 2, l. 5 – genfortryllet – vi rammer en religions udvikling. ”Jeg er spirituel, ikke religiøs”

Herefter snakker vi om en Spies-reklame og vi skal tænke over hvem filmen udstiller mest:

Munkene tilbage i den ”autentiske” buddhisme

Som børn – naive

Gør grin med munketilværelsen

Bruger ”roen”

En munk der har brug for ultimativ ro og søger en Spies rejse

Karsten opstiller tankeeksperiment:

Forestil jer vesterhavet og en gruppe folkekirkepræster i bare tæer – løber i sandet med præstekåbe på og smiler mod solen ved Hvidesande.

Kunne man trække på kristendommen for at sælge vesterhavet?

Folk er enige om at det ikke vurderer

Kristendommen er noget anstrengende

”underskudsreligion”

Gammeldags religion

Kristendommen opstiller en masse dogmer som ikke passer til situiden

”Jordens undergang” – eskatologien – læren om de sidste tider kunne godt være grund til at kristendommen ikke virker som et reklamestunt.

”forbud” – ”påklædning”

Så skriver vi hvad vi har lært i dag.

I vesten ånder Buddha Jesus i nakken

I østen ånder Jesus Buddha i nakken

-  citat Annette Astrup Pedersen/ teksten